- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
614

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clausen, Henrik Nicolai, 1793-1877, Theolog og Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og myndige Faders umiddelbare Nærhed. Endnu som gammel
klager han over hemmende Eftervirkninger af det saa længe
fortsatte Hjemmeliv.

Hans Rejse gik over Gøttingen til Berlin, hvor Schleiermacher,
hans Person, hans Katheder, hans Prædikestol og hans Hus bleve
Midtpunktet under et saare frugtbart Vinterophold. Da var Schleiermachers
Dogmatik endnu ikke udgivet; men hver Morgen hørte
C. den store Dogmatiker udvikle de Grundtanker, der siden gjorde
Epoke i Theologiens Historie; og om Aftenen, naar Schleiermacher
foredrog Dialektikken, lærte han den berlinske Religionsfilosof at
kjende fra en anden Side. Disse Forelæsninger gjorde et dybt
Indtryk paa C. Hos Schleiermacher fandt han den Forening
af inderlig Christustro og frygtløs Kritik over for det nedarvede
og kirkelig fastslaaede, som i saa høj Grad tiltalte ham; og
naar han hørte Schleiermacher, var det, som om han mødte
sine egne Tanker, men udformede i klar og bestemt Skikkelse.
Hele Livet i Berlin havde ogsaa et Præg af Friskhed, som maatte
gjøre Indtryk paa en Yngling med Sans for aandelig Frihed. Den
unge Højskole med de udmærkede og frisindede Lærere paa alle
Omraader stod som en ædel Blomst af Frihedskrigens Vækkelse.
I Berlin drøftede man Fordelene og Manglerne ved konstitutionelle
Systemer, og ogsaa om kirkeligt Selvstyre ved Presbyterier og
Synoder blev der forhandlet. Den danske national-liberale Politiker
fik i Fjendens Hovedstad Blik for Nationalitetens og Frihedens
Betydning; og den Kamp, der da førtes om en Forening mellem de
to protestantiske Søsterkirker, gjorde ham for Livstid til Tilhænger
af en saadan Union.

Over Dresden og Wien drog han til Rom, Rejsens andet
Midtpunkt. Biskop Münters udenlandske Forbindelser bragte ham
i nært Forhold til flere fremragende kirkelige Personligheder, og
Prins Christians Mellemkomst (s. S. 520) skaffede ham Adgang til det
pavelige Arkiv. Kirkebygningerne, de rige Kunstsamlinger, den
rigelige Adgang til at nyde kirkelig og verdslig Musik og de skjønne
Naturomgivelser gjorde Opholdet i Rom lige saa tiltrækkende som
frugtbart for ham, og her, «i Midtpunktet af den store Kirkescene»,
fattede han Planen til en omfattende Skildring af Romerkirkens Lære
og Liv. Men Udførelsen af denne Plan tog Tid. Det skulde
ikke blot være et historisk, men tillige et dogmatisk Arbejde.
Indtrykkene fra Berlin skulde smelte sammen med Indtrykkene fra
Rom, saa at Bogen ogsaa kom til at pege ud mod Fremtiden,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0616.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free