- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
616

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clausen, Henrik Nicolai, 1793-1877, Theolog og Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for det kirkelig fastslaaede, naar dette ikke kunde godtgjøre sin
Ret over for den inderlige, men ubestemte Christustro, som gav
Kritikeren Mod i Bryst til at øve sit Hærværk mod Fortidens
ærværdige dogmatiske Fæstning. Theologerne af Schleiermachers
Skole havde ikke de senere Hegelske Theologers Begejstring, heller
ikke disses Overtro paa Systemet; og deres Styrke var hverken en
Tale, der sprudede Gnister, eller nogen som helst Form for legemlig
Veltalenhed. De virkede ved Ro og Klarhed, ved at vende sig
til Frihedslængselen og den religiøse Følelse. Der var større Rum
for Ejendommeligheden inden for denne Skole end inden for den
Hegelske, som talte et internationalt barbarisk Skolesprog;
Schleiermacher paavirkede mange, men han trælbandt ingen. Derfor kunde
ogsaa hos C. Eftervirkningerne fra Barndomshjemmet og særlige
danske Forudsætninger gjøre sig gjældende ved Siden af Paavirkningen
fra Schleiermacher. Den rolige Klarhed, der udmærkede
C.s Tale, maatte gjøre Indtryk paa unge, der længtes efter Lys;
og vare hans skjønne Marmortræk end kolde, bare de umiskjendelige
Præg af sjælelig Adel. Hans Optræden kom derfor til at
betegne et Vendepunkt i den hjemlige Theologi, om end ikke af
den Rækkevidde som senere Martensens. Og han fik tillige Betydning
derved, at han fremkaldte en Kirkekamp, der har efterladt
dybe Spor i den danske Kirkeafdeling.

Nogle Dage efter Midten af Avg. 1825 (jvfr. Dsk. Kirketidende
1877, Nr. 44 f.) udgav C. under Titelen: «Katholicismens og
Protestantismens Kirkeforfatning, Lære og Ritus» den Bog, han havde
begyndt paa under Opholdet i Rom. Allerede 26. Avg. var Grundtvig
færdig med sit Modskrift: «Kirkens Gjenmæle mod Prof. theol.,
Dr. H. N. Clausen», i hvilket C. ikke fandt den theologiske Kritik,
han havde ventet, men en kirkelig Indsigelse, som han ikke havde
ventet. For ham stod det djærve Stridsskrift kun som Udslag af
den fra Kirkehistorien vel kjendte «rabies theologorum», som en
Hævn paa Sønnen, udsprungen af Uvilje mod Faderen. Han
erklærede strax i «Adresseavisens, at han vilde drage Grundtvig til
Ansvar for de krænkende Ytringer i «Kirkens Gjenmæle», men
forhandle med en saadan Modstander vilde han ikke. De dannede
Kredse i Hovedstaden stode paa hans Side, og 88 Kandidater og
Studenter med C. H. Visby i Spidsen overrakte ham en Adresse,
i hvilken de forsikrede ham om deres Højagtelse og Medfølelse.
Medens Retssagen mod Grundtvig stod paa, kom der dog ogsaa
Modsigelse fra andre Kanter. Historikeren Dr. G. L. Baden vejrede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0618.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free