- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
619

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clausen, Henrik Nicolai, 1793-1877, Theolog og Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der fra «Det evangeliske Kirkeliv» kaster Blikket tilbage til
Begyndelsen af C.s theologiske Bane, vil dog ogsaa se, at han har
gjennemgaaet en betydelig Udvikling, der stadig gik i Retning af
fuldere og dybere Tilegnelse af den positive Kristendom. Med de
skarpeste Træk træder hans religiøse Personlighed frem i hans
theologiske Testamente, der er skrevet, efter at han i lange,
vaandefulde Vintersolhvervsnætter med klar og fuld Bevidsthed
havde afsluttet med Livet her nede for med hele sin Sjæl at klynge
sig til Evangeliets Trøst. Der har man ham ikke blot som
Polemiker, men ogsaa som Ireniker.

Der kan man ogsaa lære hans kirkepolitiske Standpunkt at
kjende. Allerede i «Katholicismen og Protestantismen» (S. 228 f.)
udtalte han, at Frihedens Lov er en Grundlov i den protestantiske
Kirke, og han vedblev hele sit Liv at hævde «Trostrangens frie
Tilfredsstillelse i Ord og Gjerning». Men Grundtvigs Tanker om
Præstefrihed i Folkekirken og Valgmenighedsloven fandt i ham en
erklæret Modstander. Den Interesse, han alt i Ungdomsaarene
havde faaet for en Kirkeforfatning, som kunde give Kirken
Lejlighed til Selvstyre og Lægmænd Meddelagtighed i Styrelsen, steg i
Aarenes Løb. Ofte tog han til Orde for sine kirkepolitiske
Byggeplaner, og som Medlem af de to Kirkekommissioner (1853-54 og
1868-70) var han med til at stille Forslag om at skaffe
Folkekirken et kirkeligt Raad, i hvilket Lægmændene kunde faa en
lovhjemlet Indflydelse. Men hans Byggeplaner i den reformerte
Kirkeafdelings Stil stødte paa stærk Modstand baade hos de af
Grundtvig paavirkede, som ikke ønskede en kirkelig Rigsdag, og
hos den højkirkelige Retning, der var bange for Demokratisme i
Kirken (s. II, 628). Derfor døde han, uden at se kjendelige Spor
af sin Virksomhed i denne Henseende, i den Overbevisning, at
den hjælpende Haand kun var at søge i en af disse aandelige
Omsvingninger, hvor Virkningen «fornemmes, uden at Udspring
eller Retning lader sig angive».

Det var naturligt, at der blev gjort Forsøg paa at vinde en
saa fremragende theologisk Universitetslærer og en Mand med saa
megen praktisk Sans som C. for Deltagelse i Kirkestyrelsen.
Allerede 1848 tilbød Monrad ham Odense Bispestol, men C. afslog
Tilbudet. Senere, da Sjællands Bispestol ved Mynsters Død (1854)
blev ledig, meldte han sig selv. A. S. Ørsted, som da var Minister,
foretrak imidlertid, væsentlig af politiske Grunde, Martensen. Derfor
blev C. ved Universitetet, hvor han øvede en stor Indflydelse paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0621.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free