- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
622

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clausen, Henrik Nicolai, 1793-1877, Theolog og Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved Slesvig-Holsteinismen, følte C. dybt Nødvendigheden af
Tilslutning fra det øvrige Norden, og allerede tidlig var han en
udpræget Skandinav; han sluttede sig til det første Forsøg paa at
stifte en skandinavisk Forening, der undertryktes af Kancelliet, og
traadte selv i Spidsen for det nye Forsøg, hvorefter han var
Foreningens Formand lige til dens Opløsning. For C. var det
den aandelige Sammenslutning, Følelsen af national Solidaritet,
som udgjorde Skandinavismens egentlige Kjærne og Maal; for nogen
bestemt politisk Form vides han ikke at have taget Ordet, om
han end har udtalt sin Beklagelse over, at Øjeblikket for det
danske Tronfølgervalg ikke blev benyttet til at hidføre en Forening
af Nordens tre Kroner.

Med dyb Bekymring havde C. set den Uforstand, hvormed
Christian VIII’s Regering forsømte i Tide at lede den vaagnende
Frihedsaand ind i betryggende Baner, og den Slaphed, hvormed
man gav Slesvig og Danskheden til Pris for Slesvig-Holsteinismen.
Da Kongen døde 20. Jan. 1848, slog den længe ulmende politiske
Bevægelse ud i Flammer. Det gjaldt om at gribe Øjeblikket og
samle de spredte Kræfter til fælles Virken, og Oppositionen
organiserede sig hurtig. Schouw havde i sin Pult liggende et Forfatningsudkast,
som Sommeren forud havde været meddelt Ørsted,
konstitutionelt i sine Hovedtræk, men stærkt konservativt i sine
Valgbestemmelser; til dette Udkast skrev C. efter et midt i Jan.
holdt Møde en Indledning, der navnlig betonede den nationale
Side, Nødvendigheden af Slesvigs Frigjørelse fra det tyske Forbundsland
og Forening med Kongeriget. Det mærkelige Skrift «Ved
Tronskiftet» var saaledes i Virkeligheden skrevet før Kongens Død;
det blev sendt i Trykkeriet 20. Jan. om Aftenen, udkom næste
Eftermiddag, og 27. blev der i Universitetsgaarden af en stor
Folkeskare bragt de to Forfattere en begejstret Hylding. Kasino-Møderne
fulgte snart efter, offentlige Adresser og Resolutioner,
mange af dem konciperede af C., gave den offentlige Mening klar
Form, og 22. Marts var Slaget vundet for det national-liberale
Program. C. deltog i Forhandlingerne om det nye Ministeriums
Dannelse, og det var en Tilfældighed, at han ikke fik Sæde deri.
Medens den nationale Bevægelse holdt sig i det brudte Spor,
antog Forfatningsspørgsmaalet derimod snart udpræget demokratiske
former, der gik langt ud over, hvad Schouw og hans Venner
havde tænkt sig. Allerede Valgloven til den grundlovgivende
Rigsforsamling var bygget paa den almindelige Valgret, og denne gav

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/3/0624.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free