- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / III. Bind. Brandt - Clavus /
623

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clausen, Henrik Nicolai, 1793-1877, Theolog og Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sig endnu i Vuggen sit første Vidnesbyrd, da C., udskregen af de
bondevenlige Agitatorer som reaktionær og Bondehader, 5. Okt.
1848 faldt i Præstø-Kredsen (med ikkun 330 St. imod 570) for
Væveren Hans Hansen af Mern; han fik dog Sæde i Forsamlingen
som kongevalgt. C. var en Tilhænger af Kriegers Forslag om at
udsætte Forfatningssagen, indtil Slesvigs statsretlige Stilling var
klaret, men denne Tanke vandt som bekjendt ikke Tilslutning.
Ved Ministerskiftet i Nov. 1848 indtraadte C. i Regeringen som
Minister uden Portefeuille. Martsministeriets Afgang fremkaldtes
som bekjendt derved, at dets Forslag om Slesvigs Deling efter
Nationaliteterne ikke fandt Kongens Billigelse; C. var, da han
indtraadte som Minister, af den Anskuelse, at Tidspunktet endnu ikke
var kommet til at opgive den historiske og statsretlige Grænse ved
Ejderen, og at Delingstanken i det højeste kunde modtages, men
ikke tilbydes. Da den danske Politik i de Underhandlinger, som
fulgte efter Krigen, mere og mere gled over i et unationalt
Spor og hen imod en Helstat og inden for denne et selvstændigt,
med Holsten parallelt stillet Slesvig, søgte C. forgjæves at rejse
Modstand herimod, og under den forandrede Situation stillede han
nu selv, heri støttet af Madvig, men uden Held, Delingstanken i
forreste Række af Alternativer. Da Grev Sponneck, som hidtil
nærmest havde staaet paa den nationale Side, i Foraaret 1851
vendte tilbage fra sin Mission til Berlin og Wien som Tilhænger
af Helstatspolitikken, blev C.s Stilling i Ministeriet efterhaanden
uholdbar, og efter gjentagne Demissionsindgivelser udtraadte han
endelig i Juni 1851, og hermed endte efter hans eget Udtryk hans
«ministerielle Episode». Hans Navn staar under Grundloven af
5. Juni 1849, hvis frie Aand han billigede, ihvorvel han nærede
store Betænkeligheder ved dens Valgbestemmelser. Fra Dec. 1849
sad han i Folketinget for Helsingør, og denne Plads hævdede han
i 5 Sessioner, selv da Indenrigsminister P. G. Bang i 1853 gjorde
Forsøg paa at fraviste ham den. I Juni 1853 gik han over til
Landstinget, valgt i Kjøbenhavn, men nedlagde (sammen med J. E.
Larsen og 7 andre Embedsmænd, der ligesom han vare uden
privat Formue) i Avg. sit Mandat, da Regeringens Optræden imod
Hall, Andræ og Monrad gjorde det umuligt at forene en Embedsstilling
med selv den moderateste og hensynsfuldeste Opposition.
Efter det afgjørende Omslag, som indtraadte efter Ministeriet
Ørsteds Afskedigelse i Dec. 1854, valgtes han paa ny til Landstinget
og sad der indtil 1863, da han af Hensyn til sin Alder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:04 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/3/0625.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free