- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
7

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clement, -1536, «Skipper» - Clément, Daniel Louis, 1820-77, Bogbinder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

have været opbevaret i Viborg. Naar Henrettelsen
undertiden henlægges til Kolding, beror det paa
en Misforstaaelse af Krags «Christian III’s
Historie». «Skipper C.’s Sværd» opbevares i
Randers. Efter kyndig Dom er det i alt Fald fra hans
Tid.

Han efterlod sig Døtre, fra hvem i den følgende Tid
flere Vendelboslægter nedledte deres Herkomst. I
Aaret 1571 solgte Kronen en Gaard paa Østergade i
Kjøbenhavn, der kaldes forbrudt Gods «efter Skipper
Clements første og anden Hustru». Det er ikke
usandsynligt, at herved menes den bekjendte Skipper C.

Paludan-Müller, Grevens Feide I, 253 ff. 285 ff.
Allen, De tre nord. Rigers Hist. V, 129 ff.
Waitz, Lübeck unter Jürgen Wullenwever II, 377 (jvfr. S. 401).
Hvass, Personer af Navnet Hvas IV, 305 ff.
Hist. Maanedsskr. f. folk. og krist. Oplysn. II, 238 ff. IV, 87 ff.
Saml. t. Jydsk Hist. og Top. III, 258 ff. V, 340 ff.

A. Heise.


Clément, Daniel Louis, 1820—77, Bogbinder. Han
tilhører en fransk-reformert Familie, der 1685
forlod Piemont og tog Bopæl i Hessen; hans
Fader, der hed ligesom Sønnen, var Handskemager
(f. 12. Febr. 1787 + 12. April 1843) og blev 1815
kaldt her til af Handskefabrikant Mattat i Randers,
hvorfra han senere drog til Aalborg; Moderen var
Marie Elisabeth f. Busse (f. 11. April 1791
+ 27. April 1850). Han er født 15. Juni 1820 i
Aalborg, kom, da Faderen flyttede til Kjøbenhavn,
i Bogbinderlære hos Bogbinder Friis og etablerede
sig allerede som Mester 1844. Fra 1859 til sin Død
var han Oldermand for Kjøbenhavns Bogbinderlav,
og 1856 blev han Universitetsbogbinder. Han var
den første, der her indførte Brugen af Maskiner
i Bogbinderhaandværket, og interesserede sig i
det hele levende for sit Fags Udvikling. Ved en
Række forskjellige Lejligheder leverede han smukke
Prøver paa, hvad han som Bogbinder kunde præstere,
og særlig skal da fremhæves de Bind, han leverede
til den Bogsamling, som var en af Brudegaverne til
Prinsesse Alexandra i 1863. Fra 1856 beklædte han
Posten som Næstformand for Haandværkerforeningen
i Kjøbenhavn og virkede i Bestyrelsen for dennes
Industrilotteri og for dens Stiftelse Alders-trøst,
ligesom han fra 1859—76 var Formand for det tekniske
Selskab, der forestod det tekniske Institut. Fra
1866 var han Medlem af Bestyrelsen for Stiftelsen
for trængende Haandværket og deres Enker. Efter sin
Faders Død arvede han Bestillingen som Graver ved
den herværende fransk-reformerte Menighed og viste
stor Interesse for denne Stilling. Han døde 15. April
1877. 15. Juni 1854 havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0009.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free