- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
9

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clementin, Diderik Blicher, 1749-84, Præst - Clementin, Niels Hjersing, 1721-76, Skuespiller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

«Konklavet i Aaret 1774», der er en Satire (skreven i Italien) paa
det omstridte Pavevalg efter Clemens XIV’s Død. Af det danske
Litteraturselskab var han Medlem, og i dettes Samling af Digte
over Indfødsretten findes et Stykke af ham. Endnu førend han
blev Præst, udgav han «Tvende hellige Taler» (1777). Han fik
1778 Ventebrev paa Engbjærg og Harboøre Sognekald ude ved
Vesterhavet. Formanden døde om Sommeren samme Aar; men
det trak alligevel ud til det følgende Efteraar (1779), inden C. blev
ordineret. Kun i 5 Aar virkede han som Præst. 35 Aar gammel døde
han 1784 og efterlod som Enke Anna Kirstine f. Michaelsen († 1793).

Nyerup, Lit. Lex.

A. Jantzen.
1721-76, Skuespiller">

<b>Clementin, Niels Hjersing, 1721-76, Skuespiller. C. er født
1. Dec. 1721 i Hvorslev i Jylland, hvor Faderen, Søren Jacobsen C.
(† 1729), var Præst. Han blev holdt til Bogen, studerede Theologi,
men fik næppe Examen, om han end efter Fr. Schwarz’ Udsagn
ofte har prædiket. Vist er det, at han i sit 27. Aar lagde
Theologien paa Hylden for at blive Aktør. Han meldte sig i 1747 hos
Thielo, gjorde Prøve, men blev befunden ubekvem for Skuepladsen
og fik saa en Ansættelse i v. Qvotens Selskab. Saaledes fortæller
Schwarz, men dette forholder sig næppe saaledes. C. maa snarere
antages strax at have meldt sig hos den tyske Theaterentreprenør,
men hvilken Rolle han har spillet paa Theatret i Store Kongensgade,
lader sig ikke afgjøre. Adskilligt taler for, at han allerede
der – f. Ex. i «Den stundesløse» – kan have haft Lejlighed til
at vise sit store Talent, som skaffede ham Hortulans og Utilia van
Manders Venskab og fik den sidstnævnte til at anbefale ham til
de danske Aktører, da hun selv fik Engagement hos dem. Det er
vanskeligt at afgjøre, om C. har medvirket ved den første
Forestilling paa det kgl. Theater 18. Dec. 1748 eller ej. Rimeligst er
det, at han den Aften har spillet Skrædderen i «Dobleren» og
muligvis ogsaa Philidor i «De tre Rivaler», for hvilke Roller han
staar opført i de ældre Regiebøger, om dette end kolliderer noget
med Overskous Udsagn om, at C.’s Talent i Begyndelsen ikke var
rigtig kjendt, fordi han maatte spille Officerer og Spradebasser, der
slet ikke laa for ham. Der var overhovedet paa hin Tid saa
faatalligt et Personale, at C. vistnok har været medvirkende paa
Aabningsaftenen. Der gik som sagt Tid, før man fik Øjet op for C.’s
Betydning. Nødvendigheden har rimeligvis bevirket, at man
tildelte ham Gammelmands- eller de saakaldte «Kaabe-Roller», og han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:22 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/4/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free