Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clementin, Niels Hjersing, 1721-76, Skuespiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gik langsomt, men sikkert frem, arbejdede ihærdig,
forsømte aldrig sin Tjeneste, var ikke som sine
Kolleger Stamgjæst paa Vinkjælderen, men derimod
et Mønster til Efterlevelse. «Saa lidet som hans
Anlæg i Begyndelsen var til at blive Skuespiller,»
— skriver Schwarz i sin korte Nekrolog over ham —
«saa meget mere tog han siden til i Fuldkommenhed,
saa at han omsider blandt fremmede blev agtet for den
største Skuespiller i sit Fag, som nogen Skueplads
har kunnet fremvise i de første hundrede Aar.» Og
til denne Ros slutter Rosenstand-Goiske sig. Ikke
en, men flere Gange kalder han i sin «Dramatiske
Journal» C. «vor første Aktør» og bliver ikke
træt af at sige om ham, at han er «uforbederlig»,
hvilket i Journalens Sprog vil sige det samme som,
at han ikke kan blive bedre. C. spillede første Gang
21. Jan. 1750 Vielgeschrey i «Den stundesløse»,
og en Anekdote vil vide, at Holberg havde givet
ham Anvisning paa at se en Renteskriver, der var et
Pragtexemplar af et stundesløst Menneske. Denne Rolle
blev C.’s mest berømte, og efter den kom Mester Herman
i «Den politiske Kandestøber», hvilken han første Gang
spillede 13. Febr. 1750. Rosenstand-Goiske roste ham
stadig, men kunde dog i «Journalen» af og til give
ham et Vink, og det tjener til C.’s Ære, at han lagde
sig sligt paa Sinde. Blandt C.’s Roller, der i Antal
ikke vare saa mange, kunne særlig fremhæves Jeronimus
i «Maskeraden» og i «Den honnette Ambition», Polidor
i «Det arabiske Pulver», Titelrollen i «Ulysses von
Ithacia», Harpagon i «Gnieren», Argan i «Den indbildte
syge» og Argante i «Scapins Skalkestykker». Med rette
hed det derfor: «Med ham døde Moliéres Harpagon og
Holbergs Vielgeschrey». Han hørte til de højstlønnede
Skuespillere med 6 Rdl. om Ugen og maatte for den Gage
tillige være en Art Theaterinspicient. Endnu i sit
70. Aar glødede Schwarz af Begejstring ved at mindes
ham og udbrød: «Hvad jeg har været i mine gamle Mænd,
takker jeg C. for, han var mit Mønster, han var en
stor Mand!» I Begyndelsen af Sæsonen 1775—76 udførte
C., der Aaret i Forvejen havde skrantet stærkt, flere
af sine ypperste Roller, men havde selv en Fornemmelse
af, at det lakkede mod Enden, og da han 4. Dec. 1775
skulde spille Geronte i «Det gavmilde Testament»,
ytrede han før Forestillingen til sin Hustru,
at det vist blev hans sidste Rolle. Maanedsdagen
derefter, 4. Jan. 1776, drog han sit sidste Suk. —
13. Sept. 1753 havde han ægtet Sophie Magdalene
Schrøder, der døde 1796, 61 Aar gammel.
Jubeludgaven af Holbergs Komedier III.
Overskou, Den danske Skueplads II.
Edgar Collin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
