Print (PDF) - On this page / på denna sida - Clemmensen, Andreas Laurits, f. 1852, Arkitekt - le Clerc, Louis Auguste, 1688-1771, Billedhugger - Cleyn, Frants, 1582-o. 1658, Maler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
florentinsk Renæssancestil med pudsede Flader mellem hugne Sten. C. udmærker sig ved en god og udviklet Smag, en sikker og fintforstaaende Benyttelse af de givne Midler; han har givet Initiativet til den moderne keramiske Bevægelse paa Kunsthaandværkets Omraade her hjemme (se Schledermanns Hus). I 1884 ægtede han Dagmar Sophie Becker, Datter af Tapetserer i Slagelse Theodor Christoffer Gotfred B. og Christiane Birgitte f. Petersen. Weilbach, Konstnerlex. Tidsskr. f. Kunstindustri 1885. Erik Schiødte. </chapter><chapter name="le Clerc, Louis Auguste, 1688-1771, Billedhugger"> le Clerc, Louis Auguste, 1688-1771, Billedhugger, var født i Metz, Søn af Kobberstikkeren Sebastien le C. og Lærling af Coysevox. Han blev indkaldt til Danmark i 1735 for at medvirke ved Udsmykningen af Christiansborg Slot og kom med sin Hustru her til ud paa Efteraaret. Hans talrige Arbejder til nævnte Slot ere alle gaaede til Grunde, og det samme er Tilfældet med næsten alle hans øvrige Værker; enkelte udmærkede Tegninger af ham ere derimod bevarede. Efter Krocks Død 1738 traadte le C. tillige med den venetianske Historiemaler Hier. Miani i Spidsen for det ældste Kunstakademi. Efter at Miani 1745 havde forladt Danmark, styrede le C. Kunstskolen i nogen Tid alene, hvad han, som kun talte Fransk, næppe egnede sig til, indtil Eigtved greb Tøjlerne. I det ved kgl. Resolution af 12. Febr. 1748 omordnede Akademi hørte le C. til de første Professorer. I Akademiet spillede le C. i øvrigt ingen fremtrædende Rolle, og som Kunstner blev han i sine sidste Aar næsten slet ikke sysselsat. Efter sin første Kones Død havde han 30. Jan. 1742 ægtet Jacobine Louise Lefévre. Han døde i sit Hus i Brolæggerstræde 8. Marts 1771 i en meget høj Alder. Hans Portræt, af Pilo, bevares i Akademiet. Thiele, Kunstakad. og Heststatuen S. 46 f. Meier, Wiedewelt, passim. Meier, Fredensborg, passim. Tilskueren 1886, S. 518 ff. F. J. Meier. </chapter><chapter name="Cleyn, Frants, 1582-o.1658, Maler"> Cleyn, Frants, 1582-o.1658, Maler, var Søn af en Guldsmed, Hans C. ell. Klein, i Rostock og født der. Efter at være uddannet til Maler enten i selve Hjemmet eller i alt Fald i Tyskland skal han have tilbragt 4 Aar i Italien, hvoraf hans Kunst ogsaa bærer Præg, og blev, som det synes, indkaldt til Danmark af Christian IV, maaske paa Foranledning af den lidt ældre Peter Isacsen. Han skal have malet Kongens Portræt allerede 1611, men nævnes ellers kun 1617-25 i de kgl. Regnskaber, hvor han jævnlig kaldes Klein, uagtet han ogsaa paa sine Billeder her i Danmark signerede «Cleyn». Han var rimeligvis gift, da han 1625 kaldtes til England, thi endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>