Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cleyn, Frants, 1582-o. 1658, Maler - Clitau, Thomas Christensen, 1694-1754, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samme Aar døbes hans førstefødte Søn, Maleren Francis C., hvis
Arbejder senere ofte forvexledes med Faderens, i Mortlack i Surrey.
Ogsaa flere af hans øvrige 5 Børn vare Malere og Malerinder.
Han døde i London 1658 eller der omkring, Sønnen var død allerede
1650. — I Danmark malede C. bl. a. 6 af de 29 store Billeder,
som smykkede Loftet i Riddersalen paa Rosenborg, hvoraf
Indholdet af de 25 endnu kjendes (Weilbach, Kunst og Æsthetik
S. 161 ff.), og 19 vare bevarede indtil Christiansborg Slots Brand
1884. C.’s hørte dog til de svagere af disse, i det hele rent
dekorativt behandlede Billeder.
Weilbach, Konstnerlex.
Ph. Weilbach.
Clitau, Thomas Christensen, 1694—1754, Forfatter, Søn af
en Jordbruger, er født paa Bygholm ved Horsens og blev Student
1714 fra Odense Gymnasium. Efter et Ophold i Udlandet (o. 1727),
især i Jena og Halle, informerede han i Kjøbenhavn i Lovkyndighed
og levende Sprog og blev Regimentsavditør. Han var en
flersidig begavet Mand: Jurist, Historiker, Poet, Musiker og
sprogkyndig. Han talte og skrev de fleste nyere og begge de gamle
Sprog og var ikke ubevandret i flere østerlandske, men synes at
have manglet Evne eller Lejlighed til at koncentrere sine Studier.
Hans «Overensstemmelse og Forskjel imellem den romerske og
danske Ret» (1736) — den første Behandling af Romerretten paa
Modersmaalet — og «Juridisk Examen ved Spørgsmaal og Svar»
(1746) ere Haandbøger til Vejledning ved Examensstudiet. Sine
fleste Digte — ogsaa i fremmede Sprog — samlede han 1738 i
«Poetisk Tidsfordriv» og roser dem med vidtdreven Selvfølelse som
prosodiske Modeller for unge Digtere. Deres flydende Sprog er
ogsaa deres eneste Fortrin. Fra 1735 var nan Medarbejder ved de
«Lærde Tidender»; som deres Redaktør (o. 1740—48) har han
Fortjeneste af at have indført den litterære Kritik i Dagspressen.
Imod v. Havens og Høysgaards Retskrivningsreformer stod han
som Forkæmper for det bestaaende («Journal over den
grammatikalske og orthografiske Krig», 1742; «Commentarius kaldet Adde
unum tribus», 1743). Da Tidenderne 1745 aabnede et Angreb paa
Ries’ «Danske Spectator», svarede denne med et voldsomt Udfald,
hvori C.’s Selvtilfredshed skarpt og vittig persifleredes. Den iltre
C. svarede med en Stævning, men Højesteretsdommen (1747) gik
ham imod. Forinden havde han dog faaet en litterær Oprejsning,
i det han havde forfulgt Ries’ nye Ugeblad «Den politiske Tilskuer»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
