Print (PDF) - On this page / på denna sida - Cleyn, Frants, 1582-o. 1658, Maler - Clitau, Thomas Christensen, 1694-1754, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samme Aar døbes hans førstefødte Søn, Maleren
Francis C.} hvis Arbejder senere ofte forvexledes
med Faderens, i Mortlack i Surrey. Ogsaa flere af
hans øvrige 5 Børn vare Malere og Malerinder. Han
døde i London 1658 eller der omkring, Sønnen var død
allerede 1650. -- I Danmark malede C. bl. a. 6 af de
29 store Billeder, som smykkede Loftet i Riddersalen
paa Rosenborg, hvoraf Indholdet af de 25 endnu kjendes
(Weilbach, Kunst og Æsthetik S. 161 ff.), og 19 vare
bevarede indtil Christiansborg Slots Brand 1884. C.’s
hørte dog til de svagere af disse, i det hele rent
dekorativt behandlede Billeder.
Weilbach, Konstnerlex. .
Ph. Weilbach.
Clitau, Thomas Christensen, 1694-1754, Forfatter,
Søn af en Jordbruger, er født paa Bygholm ved Horsens
og blev Student 1714 fra Odense Gymnasium. Efter et
Ophold i Udlandet (o. 1727), især i Jena og Halle,
informerede han i Kjøbenhavn i Lovkyndighed og
levende Sprog og blev Regimentsavditør. Han var
en flersidig begavet Mand: Jurist, Historiker,
Poet, Musiker og sprogkyndig. Han talte og skrev
de fleste nyere og begge de gamle Sprog og var ikke
ubevandret i flere østerlandske, men synes at have
manglet Evne eller Lejlighed til at koncentrere
sine Studier. Hans «Overensstemmelse og Forskjel
imellem den romerske og danske Ret» (1736) -- den
første Behandling af Romerretten paa Modersmaalet --
og «Juridisk Examen ved Spørgsmaal og Svar» (1746) ere
Haandbøger til Vejledning ved Examensstudiet. Sine
fleste Digte -- ogsaa i fremmede Sprog -- samlede
han 1738 i «Poetisk Tidsfordriv» og roser dem med
vidtdreven Selvfølelse som prosodiske Modeller for
unge Digtere. Deres flydende Sprog er ogsaa deres
eneste Fortrin. Fra 1735 var nan Medarbejder ved de
«Lærde Tidender»; som deres Redaktør (o. 1740-48)
har han Fortjeneste af at have indført den litterære
Kritik i Dagspressen. Imod v. Havens og Høysgaards
Retskrivningsreformer stod han som Forkæmper for
det bestaaende («Journal over den grammatikalske og
orthografiske Krig», 1742; «Commentarius kaldet Adde
unum tribus», 1743). Da Tidenderne 1745 aabnede et
Angreb paa Ries’ «Danske Spectator», svarede denne
med et voldsomt Udfald, hvori C.’s Selvtilfredshed
skarpt og vittig persifleredes. Den iltre C. svarede
med en Stævning, men Højesteretsdommen (1747) gik
ham imod. Forinden havde han dog faaet en litterær
Oprejsning, i det han havde forfulgt Ries’ nye Ugeblad
«Den politiske Tilskuer»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
