Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Colbjørnsdatter, Anna, o. 1665-1736, Præstekone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
halv Mils Vej fra Præstegaarden. Faa Underretningen
om Svenskernes Ankomst satte de sig strax i Bevægelse
og naaede Kl. 3 om Natten Norderhovs Præstegaard,
hvor Vagterne nedhuggedes, og Svenskerne fuldstændig
overrumpledes, hvortil den rigelige Beværtning
med Øl og Brændevin, hvormed Præstekonen skal have
forsynet dem, angives at have bidraget i ikke ringe
Grad. Oberst Löwen og flere Officerer samt o. 130
Mand bleve tagne til Fange, henimod 40 dræbtes, og
Resten drog tilbage til Christiania, til Dels ad den
samme Vej, de vare komne, i det dog nogle af dem bleve
dræbte paa Tilbagevejen. Nordmændene angives kun at
have tabt 5 Mand. Til den følgende Dag, 29. Marts,
henlægger Sagnet A. C.s Sammentræf med en svensk
Soldat, som hun ved sin Aandsnærværelse og Kjækhed
bragte til at tage Flugten, men denne Begivenhed
turde høre til de apokryfiske Beretninger, da den
ældste Kilde kun véd at berette om hendes «Alteration»
ved denne Anledning.
Først ved Udgivelsen af Ove Mallings Folkebog «Store
og gode Handlinger af danske, norske og Holstenere»
i Aaret 1777 kom A. C. til at indtage den Stilling
som Heltinde, som hun derpaa næsten et Aarhundrede
uimodsagt besad, indtil en kritisk Undersøgelse
af Kilderne atter borttog en Del af den falske
Glans, hvormed Familiesagnene havde omgivet hendes
Navn. Tilbage bliver dog altid hendes Fortjeneste af
at have modtaget det fjendtlige Korps vel, opholdt
det og gjort dets Befalingsmænd trygge samt sørget
for Underretning til sine Landsmænd, der dog heller
ikke vare uvidende om Svenskernes Nærhed. Hun kommer
herved altid til at indtage en smuk Plads i den for
de norske Vaaben hædrende Begivenhed, om hun end ikke
længer bliver Drivhjulet i det hele. Dette stemmer
ogsaa vel med, hvad hun selv udtaler i et Brev af
1729, der ledsagede en Ansøgning til Kongen.
A. C.s Mand, Mag. Jonas Ramus, der allerede var syg
ved Svenskernes Ankomst, synes efter den udstandne
Forskrækkelse aldrig at have gjenvundet sin Helbred
og maatte allerede i det følgende Aar opgive sit
Embede, hvori han succederedes af sin ældste Søn; han
afgik ved Døden i Maj (begr. d. 16.) 1718, og hans
Enke overlevede ham til 23. Juli 1736, da hun døde
paa Gudsgaarden ved Norderhovs Kirke som en meget
velhavende, men barnløs Kone, i det samtlige hendes
5 Børn, 3 Sønner og 2 Døtre, vare døde i voxen Alder
før hende. Kun hendes ene Datter, Johanne († 1717),
havde været gift, nemlig med den ovennævnte Foged,
siden Lagmand og Assessor i Overhofretten, Lars
Michelsen († 1730), hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
