- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
32

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Colbjørnsen, Christian, 1749-1814, Justitiarius

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af 5. April 1793 om en bedre Indretning af Fængslerne,
for at «de, som formedelst Misgjerninger ere
tiltalte og hæftede, ikke, medens Søgsmaal imod
dem for Retterne forfølges, skulle udsættes for
større Lidelser end de, der ere nødvendige Følger
af deres Friheds Indskrænkelse og deres Personers
Bevogtning, indtil deres Skæbne ved endelig Dom er
bleven afgjort». I god Overensstemmelse hermed fik
han ved en Forordning af 5. Juli 1793 indført de to
extraordinære Sessioner af Højesteret i Sommerens Løb,
som endnu pleje at holdes, og som skulde bruges til
Justitssagers Afgjørelse, især for ikke unødvendig at
forlænge Varetægtsarresten. Ved en anden Forordning
af samme Dato fik han slaaet fast, at enhver, der
ved en underordnet Ret dømtes til Strafarbejde,
skulde, inden Exekutionen maatte begynde, spørges,
om han ønskede Appel.

Landboreformerne havde skabt C. en ganske
overordentlig Yndest i de toneangivende Kredse i
Kjøbenhavn, og hans Ry naaede rundt omkring iblandt
Bønderne. Dette Ry blev endnu større ved Reskriptet
af 3. Dec. 1790 om Trykkefriheden, som han vitterlig
var Fader til, og som gjorde Ende paa den vilkaarlige
Straffemyndighed, Politimesteren siden Forordningen
af 20. Okt. 1773 havde haft over for de Forfattere,
som Regeringen vilde til Livs. C. gjaldt i flere Aar
med rette som Trykkefrihedens varme Forsvarer. Men
i Længden var det umuligt for ham at gaa sammen med
adskillige af dem, der først i Halvfemserne havde
hørt til hans varme Beundrere. Medens den franske
Revolutions Paavirkning førte til, at mere eller
mindre vidtgaaende politiske Frihedsideer kom i Omløb,
holdt han fast ved, at Enevælden maatte opretholdes
i dens fulde Omfang. Efterhaanden som Kritikken
af den dansk-norske Stats Forfatningsforhold
under Indflydelse af Revolutionsideerne fik et
mere og mere glubsk Præg, slog Regeringen løs med
Pressesager. Men dermed var Bruddet imellem ham og
de fremskredne Førere for, hvad man kan kalde det
liberale Parti, afgjort. Han havde vitterlig sin Del
i, at Pressesagerne bleve anlagte, og man vendte
sig med Bitterhed imod ham som Renegaten. Da der 1799
blev anlagt Sag imod P. A. Heiberg for hans «Politisk
Dispache» og «Sproggranskning», antoge Angrebene paa
C., særlig fra Heibergs Side, en yderst lidenskabelig,
ja ligefrem infamerende Karakter.

Men endnu havde C. ikke vist Lyst til at komme
bort fra den gjældende Trykkefrihedsordning, og
han bekæmpede endog ikke uden Skarphed Forslag,
der fremkom i den Retning. Da sendte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:50:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/4/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free