Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Collett, Jonas, 1772-1851, norsk Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Overfald foranledigede Trængselsaar udfoldede
han en storartet Virksomhed til Bistand for de
nødlidende i som uden for sit Embedsdistrikt,
der vandt hans overordnedes fortjente
Paaskjønnelse. Regeringskommissionen udtalte sig i de
mest anerkjendende Udtryk om hans Foranstaltninger, og
af Kongen udnævntes han 1808 til virkelig Kammerraad
samt erholdt 1809 Danebrogs Ridderkors. Allerede i
1806 havde C. ansøgt om det ledige Amtmandsembede
i Buskerud, i hvilket han flere Gange havde været
konstitueret; men han fik det først ved Grev Wedels
Fratræden i 1813, paa det varmeste anbefalet hertil
af sin Formand og af Rentekammeret.
Som Amtmand i Buskeruds Amt blev dog C.s Virksomhed
mere forbigaaende, i det han ikke engang i et
helt Aar beholdt dette Embede. Da Prins Christian
Frederik havde besluttet sig for ikke at anerkjende
Kieler-Freden, var C. en af de Mænd, hos hvem
han søgte og fandt Understøttelse. Paa Prinsens
Indbydelse deltog han i det Møde, der var samlet
paa Ejdsvold 16. Febr. 1814, og som udtalte sig
for at erklære Norges Uafhængighed uden Hensyn
til Kieler-Traktaten. I det Prinsen nu overtog
Regentskabet og omgav sig med et Regeringsraad,
blev C. kaldet til Medlem af dette, hvori han
overtog Bestyrelsen af 2. Departement for de
indre Anliggender, i hvilken Egenskab han, medens
Rigsforsamlingen var samlet, dels opholdt sig i
Christiania, dels paa Ejdsvold. Efter Christian
Frederiks Tronbestigelse udnævntes han til Statsraad
med Bibehold af sit tidligere Departement. Som
Statsraad har han især knyttet sit Navn til
Afslutningen af Moss-Konventionen 14. Avg. 1814, om
hvilken han og hans Kollega N. Aall underhandlede fra
norsk Side. Da derefter Kongen overdrog Statsraadet
at føre Regeringen, hvormed dette ogsaa vedblev, efter
at Christian Frederik 10. Okt. havde nedlagt sin Krone
i Folkets Repræsentanters Hænder, hvilede der paa C.s
Skuldre et stort og ansvarsfuldt Arbejde. Under meget
vanskelige Forhold ledede han og hans Kolleger i det
nu paa Grund af forskjellige Omstændigheder stærkt
reducerede Statsraad Rigets Styrelse; paa den ene Side
havde de sine utaalmodige og skuffede Landsmænd,
paa den anden Svenskerne, der ofte kunde være
fordringsfulde nok. Overalt var der Vanskeligheder,
og fra alle Kanter stilledes der store Fordringer
til Statsraadet. Alligevel løste dette sin Opgave
med en lige saa stor Dygtighed som Takt; naar denne
vanskelige Overgangstid kunde gaa hen uden alvorlige
Sammenstød, da bliver det for en stor Del Statsraadet,
som derfor tilkommer Æren, og af dettes Medlemmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
