- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
66

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Collin, Jonas, 1776-1861, Finansdeputeret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Schimmelmann. Denne udmærket dygtige Mand, der med en lys
Forstand forbandt det ædleste Hjærte, var Finansminister indtil 1813;
de mangfoldige Finansplaner, som Statens mislige Stilling i hin
Periode krævede, forfattedes af ham, ofte i deres hele Udførlighed,
men han skrev paa Tysk, og Forestillingerne til Kongen skulde
udarbejdes paa Dansk, og dette Hverv overdroges C., som saaledes
fik Lejlighed til at blive fortrolig indtil de mindste Enkeltheder med
det højst indviklede Bank- og Pengevæsen. Vigtige Hverv betroedes
ham efterhaanden: 1807 blev han Bankkommissær ved Kurantbanken;
1808 overdroges det ham at forestaa Forfærdigelsen af Skatkammerbeviser
(Forordn. 8. April 1808) til et Beløb af henved 32 Mill. Rdl.;
efter Forordn. 23. Juni 1809 om overordentlig Inddragelse af Kurantsedler
ledede han Tegningen af Laan og modtog alt det forarbejdede
Guld og Sølv, som indsendtes; han foranledigede Forordningen af
15. Maj 1810 om Tilsyn med private Forsørgelses- og Understøttelseskasser
og blev Medlem af den nedsatte kgl. Tilsynskomité; 1812 var
han Medlem af en Kommission, som havde det Hverv at understøtte
byggende i Kjøbenhavn med Laan af Statskassen; s. A. udnævntes
han til Sekretær ved den saakaldte store Finanskommission samt
Assessor i Finanskollegiet. Paa denne Tid var Statens Penge- og
Finansvæsen bragt i den yderste Forvirring; Flaadens Tab, Krigen,
Kontinentalspærringen, Opbringelsen af vor Handelsflaade,
Standsningen af alt produktivt Erhverv havde i Forening tæret lige saa
meget paa Rigets sorn paa de privates Kræfter, og der var
uforstandig søgt Tilflugt i en stadig voxende Udstedelse af Papirspenge,
hvis Værdi under voldsomme Svingninger sank Dag for Dag. Der
maatte gribes til heroiske Midler for at standse denne Nedgliden i
Afgrunden. Schimmelmann indviede i dybeste Hemmelighed
Finanskollegiet i sine Planer, de ansete Jurister Schønheyder og A. S.
Ørsted bleve tagne med paa Raad, og saaledes fremkom
Forordningen af 5. Jan. 1813 «om Forandring i Pengevæsenet for
Danmark og Norge samt Slesvig og Holsten» og Fundationen af s. D.
for Rigsbanken. C. udarbejdede næsten alle Forestillinger og
Indberetninger i Sagen til Kongen, og han konciperede den almindelige
Del af Forordningen samt Bestemmelserne for Danmark og Norge.
Schimmelmann, der havde været Minister siden 1784, blev et Offer
for den Misstemning, Forordningen fremkaldte, i det den nedsatte
al kontant Formue, alle Prioriteter og Gjældsfordringer til en
Tiendedel af deres Værdi, og afløstes som Finansminister først
af Moltke, senere af Møsting, som derefter i en Aarrække var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free