Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Collin, Jonas, 1776-1861, Finansdeputeret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hjalp han det fremad, og uden ham vilde den Heibergske
Vaudeville næppe være naaet op paa den nationale
Scene; J. L. Heiberg og Hustru nærede derfor ogsaa
den største Højagtelse og Hengivenhed for ham. At
Thorvaldsens Værker bleve bevarede for Danmark og
samledes i det Musæum, der nu er Hovedstadens største
kunstneriske Eje, skyldtes C. maaske mere end nogen
anden; ham var det, som i 1833 under Samraad med
A. S. Ørsted i Henseende til Formerne konciperede
Thorvaldsens Testamente, og fra 1837 var han Formand
for Komiteen til Musæets Oprettelse. Alle vore Digtere
fra hin Tid skylde ham Taknemmelighed, men ingen i
højere Grad end H. C. Andersen; paa et Tidspunkt, hvor
denne besynderlige Skikkelse maatte tage sig ud som
en Ubegribelighed, en komplet Umulighed, havde C. Tro
paa, at der laa noget gjemt i det sælsomme Barn,
Mod til at træde ham i Faders Sted og Taalmodighed
til at holde ud med ham gjennem alle Prøvelsens lange
Aar; Andersens Drøm, at hans egen Berømmelse en Gang
skulde kaste sit Gjenskin over det Collinske Navn,
er jo ogsaa gaaet i Opfyldelse.
Ganske særlig maa her omtales hans store Nidkjærhed
for Landbrugets Fremme og næsten 5oaarige Virksomhed
som Præsident for det kgl. Landhusholdningsselskab. De
store Landboreformer omkring 1788 havde tilvejebragt
Betingelserne for et selvstændigt og frugtbringende
Arbejde af Bønderne, men selve det praktiske Landbrug
stod endnu uendelig langt tilbage, og for at Reformen
skulde blive til virkelig Gavn for Bonden og for
Samfundet, maatte der tages energisk fat for at
bryde gammel Slendrian, indføre ny Driftsmaade
og nye Redskaber. Hvad Bernstorff, Reventlow og
Colbjørnsen havde været for den legale Reform, det
blev C. for det praktiske Jordbrug, og skjønt han
ikke selv var Landmand, er der ingen enkelt Mand,
hvem Agerbruget i Danmark skylder mere; man har med
fuld Føje jævnstillet hans Gjerning for vort Land
med den berømte Thaers for Tyskland. Allerede 1805
indtraadte han i det kgl. Landhusholdningsselskab, og
fra 1809-55 var han en af dets Præsidenter; ved sin
Side havde han Mænd som J. C. Drewsen, A. S. Ørsted
(i 38 Aar), V. F. Johnsen, og af Medhjælpere havde han
mange, deriblandt Svigersønnen Ad. Drewsen, men C. var
Sjælen i det hele Arbejde. Midt i den pengefattige Tid
skaffede han Selskabet en fast Fond og ret antagelige
Indtægter, og han var en Bestyrer, som forstod at
udrette utrolig meget med smaa Midler. Fra Amerika
fik han indført Svingploven, som først eftergjordes af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
