- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
73

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Colsmann, Johannes, 1771-1830, Læge - Colstrup, Jens, 1646-1721, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han privat dimitteret til Universitetet, 1794
Reservekirurg ved det kirurgiske Akademi, og 1797 tog
han den kirurgiske Examen. 1798 blev han Reservekirurg
ved Frederiks Hospital og det følgende Aar foretog
han en lang Udenlandsrejse. Ved sin Hjemkomst 1803
udnævntes han til Regimentskirurg, 1808 blev han
Professor ved kirurgisk Akademi, 1811 Overkirurg
ved Frederiks Hospital; ved Fratrædelsen fra denne
Stilling (1819) blev han udnævnt til Medlem af
Hospitalets Direktion og samtidig til Hofkirurg. 1813
var han bleven Medlem af Sundhedskollegiet. 1824 blev
han Generaldirektør for Kirurgien og døde i denne
Stilling 3. Avg. 1830. Denne glimrende Karriere var
dog ikke en Følge af fremragende Dygtighed eller
Begavelse, og han synes ikke i nogen Henseende at
have hævet sig meget over det middelmaadige. Derimod
var hans Ægteskab (1808) med den fremragende og
indflydelsesrige Professor Heinrich Callisens Datter
Charlotte Elisabeth sikkert en væsentlig medvirkende
Faktor i saa Henseende; Generaldirektoratet tog han
ogsaa i Arv efter sin Svigerfader. Med Botanik syslede
han noget, og en Planteslægt er bleven opkaldt efter
ham «Colsmannia».

Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 4. Udg.
Erslew, Forf. Lex.
J. K. Høst, Erindringer S. 164.

Jul. Petersen.


Colstrup, Jens, 1646-1721, Præst. Han er født i
Marstrand, hvor Faderen, Jon C., var Skipper og
Handelsmand. Der har hersket Usikkerhed angaaende
hans Fødselsaar og hans Ungdom i det hele. Man antog
i Almindelighed, at han var født 1639, men en af
Inskriptionerne paa hans Portræt, der uden Tvivl
skriver sig fra hans Levetid, angiver Aarstallet
1646. Dette er rimeligvis det rette, siden han ses at
være bleven Student i Kjøbenhavn 1665 fra Helsingør
Skole. Efter sin egen Ytring i Tilegnelsen til
Kongen af sin Bog «Tidernes Bibelberegninger» skal
han s. A. være bleven Præst. Dette kan være muligt,
da det ikke var vanskeligt paa denne Tid at blive
præsteviet i Sverige, om end en anden Ytring af ham
lader slutte, at han først i 1667 blev Hofprædikant
i Stockholm hos Krigsraaden Gustaf Kurck. I denne
Stilling blev han kaldet til Medhjælper og Successor
for Sognepræsten i Uddevalla, Hans Jensen Gjedde,
1669. Han viste sig her som en dygtig og energisk
Mand. 1672 var han Rigsdagsmand og kunde som saadan
virke til bedste for sin Menigheds Skolebetjente. Ryrs
Kirke blev af ham ombygget, og han førte en Proces
om Kirkens Kværnehuse, som blev vunden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0075.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free