Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Colstrup, Jens, 1646-1721, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Da Krigen brød ud 1676, kom Ulrik
Fred. Gyldenløve 17. Juni til Uddevalla, der
snart overgaves. C. sluttede sig strax til sine
gamle Landsmænd og blev dem til megen Nytte ved sin
Lokalkundskab. Han blev antagen til Feltpræst og fik
Løfte om et af de bedste Kald i Danmark eller Norge. I
Sept. 1676 maatte han med Armeen bryde op i Hast
og fik al sin Ejendom konfiskeret af Svenskerne. I
Nov. s. A. blev han forestillet for Christian V,
fik Sikkerhed for sin Befordring og Løfte om 300
Rdl. aarlig, til han fik Kald. Dette Løfte blev
aldrig opfyldt, og han fik ingen Gage som Feltpræst,
men 1677 fik han Næs store Sognekald paa Romerike,
da Gyldenløve vilde have ham nær ved Grænsen. Han
maatte imidlertid blive ved Armeen, saa længe Krigen
varede. Da Freden var sluttet, overtog C. sit Embede
og flyttede, da Præstegaarden var tagen til Anlæg
af en Skanse, ind paa Gaarden Brustad, der var
givet ham i Steden. Her overgik ham om Natten mellem
6. og 7. Jan. 1689 den skrækkelige Ulykke, at Gaarden
brændte, og hans Hustru, Thorborg Arctander, med 5
Børn og i Tjener omkom. Selv undkom han med andre
5 Børn med yderste Nød gjennem Vinduet. Det mindste
af disse døde strax efter. Under Krigen mod Carl XII
maatte han atter ud som Feltpræst med Grev Valdemar
Løvendal paa hans korte Strejftog i Baahus. Hans Navn
var vel kjendt, og da Carl 1716 faldt ind i Norge,
sendte han et Strejfparti for at fange C., men denne
havde faaet Underretning og skjulte sig. Om han fulgte
med ved det andet Indfald i Baahus, er usikkert,
men at han var meget virksom til at bistaa Armeen
paa alle de Maader, han kunde, er vist.
C. nød stor Anseelse som gejstlig Taler og var
bekjendt for Grundighed og Klarhed. Han bragte
Skolevæsenet i god Gang efter Tidens Lejlighed og
forfattede til Brug i Menigheden en Forklaring over
Katekismen, som dog ikke blev trykt. Fattigvæsenet
tog han sig ivrig af ved alvorlige Foranstaltninger
mod Betleriet. Dels for dette, dels for at holde
Orden i Kirken og vække de sovende fik han ansat en
Bygdevægter. Han var ikke uden medicinske Kundskaber,
som han benyttede til Velsignelse for Menigheden,
i hvilken han ogsaa fik ansat Jordemødre. Han var
i mange Aar Provst, men nedlagde dette Embede,
der maaske har indviklet ham i en eller anden af
de Processer, han førte, og hvori han ikke var
heldig. Han fik i det mindste en Gang en betydelig
Mulkt til Christianshavns Kirke for utilbørlig
Skrivemaade. Selv med sin Søn Jonas, der var hans
Kapellan og Efterfølger, kom han i Proces,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
