- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
84

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Conradt, Jørgen, 1771-1851, Kobbersmed - Conring, Louise Martinié Laurette, f. 1824, Forstanderinde for Diakonissestiftelsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han kaldte sig derfor Kobbersmed og
Metallakerer, og Kobbersmed forandredes hurtig til
Kobbertøjsfabrikant. Efter at have været Korporal
og Sergent i Kjøbenhavns Borgervæbning blev han 1803
Sekondlieutenant i den, 1809 Premierlieutenant, 1811
Kapitajn, 1819 Major osv., til han i 1835 blev Chef
for Kjøbenhavns borgerlige Infanteri og Artilleri og
1836 Stadshauptmand, fra hvilken Stilling han 1848
efter Ansøgning afskedigedes paa Grund af Alder og
Svagelighed. Hans væsentlige Betydning ligger deri,
at han 1807 stiftede det endnu bestaaende Institut for
Metalarbejdere. Et til unge Haandværkeres Dannelse
i Slutningen af det 18. Aarhundrede stiftet Selskab
havde i 1798 udsat en Præmie for Besvarelsen af
Spørgsmaalet om, hvorledes et theoretisk og praktisk
Institut for Haandværkere burde indrettes, og C. synes
at have hørt til den Kreds af Mænd, der interesserede
sig herfor; da Selskabet i 1801 forandrede Skikkelse,
blev han valgt ind i den Komité, der skulde føre
Selskabet videre, og i 1806 sendte han det et Forslag
om, at han paa visse Betingelser vilde oprette et
Institut for Metalarbejdere, hvor 8 Personer hver
Aften i Vintermaanederne kunde nyde Undervisning
i Drejning, Gravering, Drivning og Ciselering; i
Nov. 1807 begyndte Instituttet under C. som Bestyrer
i hans Gaard paa Kjøbmagergade. Dette gavnlige
Institut, der havde en (nominel) Overbestyrelse af
Gehejmestatsministre og Excellencer, forestod han til
1832, da det lagdes ind under Polyteknisk Læreanstalt;
C. ønskede, at det, endnu medens han levede, fik en
Bestyrelse, som ikke var afhængig af Menneskeliv. Han
døde dog først 1. Febr. 1851. Hans Hustru, Sophie
Amalie f. Holm, døde 4. Dec. 1842 i sit 73. Aar.

C. Nyrop.

Conring, Louise Martinié Laurette, 1824—91,
Forstanderinde for Diakonissestiftelsen, er Datter
af den hannoveransk fødte, i sit 13. Aar til Danmark
indvandrede August Georg Carl C. og Johanne Christiane
f. Braëm. Faderen var Kapitajn i den danske Armé,
derefter Toldembedsmand, først i Rensborg (1829),
senere (1841) i Neustadt. Hos sin Morfader, Oberst
Braëm paa Rungstedgaard, fødtes 1. Marts 1824 Louise
C. som den ældste af 3 Søskende, og efter at hendes
Forældre havde været gift i 10 Aar. I sin Barndom og
første Ungdom længtes hun fra Holsten til Sjælland
og tilbragte sammen med sin Moder og sine Søskende
aarlig flere Maaneder paa Rungstedgaard, indtil
hun i Krigsaarene maatte ledsage en syg Moster til
Kjøbenhavn, hvor hun fandt et kjærligt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free