- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
87

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cordsen, Stephan Hofgaard, 1727-1800, Justitiarius - Cormaillon, Charles Damas, -1712, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Cordsen, Stephan Hofgaard, 1727-1800, Justitiarius
i Højesteret, en Søn af Claus C. (d. 1740) og Gertrud
f. Hofgaard (d. 1766), fødtes i Horsens 22. Okt. 1727,
blev 1745 dimitteret fra sin Fødebys Latinskole,
1748 juridisk Kandidat, 1754 Assessor i Hofretten,
1759 Assessor i Højesteret, 1762 Justitsraad,
1769 Etatsraad, 1776 Konferensraad og 1790
Vicejustitiarius i Højesteret, en hidtil ukjendt
Stilling, der tildeltes ham som en Anerkjendelse
af den udmærkede Duelighed, hvormed han stedse
havde røgtet sin Gjerning. 1793 blev han, der besad
megen litterær Dannelse og ejede et ret betydeligt
Bibliothek, Medlem af Danske Selskab, og 1794
udnævntes han til Justitiarius i Højesteret,
efter at han gjentagne Gange under Vakancer
havde godtgjort sin Evne til at beklæde denne
Stilling. 1799 blev han efter eget Ønske entlediget
paa Grund af en stærkt udviklet Tunghørighed og
samtidig udnævnt til Gehejmekonferensraad. Han døde
17. Jan. 1800.

G. Kringelbach.


Cormaillon, Charles Damas, —1712, Officer,
var en fransk emigreret Huguenot, som i lyneborgsk Tjeneste
deltog i Krigene i Pommern og Nederlandene. Fra
1677 var han Regimentschef, men paa Grund af en
Forbigaaelse tog han sin Afsked og gik i dansk
Tjeneste 1684 som Generalmajor. Han ses ikke at
have været Chef for noget Regiment, men benyttedes
stadig til Tjeneste ved Overkommandoen. Han spillede
saaledes en vigtig Rolle ved Fjendtlighederne ved
Hamborg i Sommeren 1686 og deltog 1693 i Kampen
om Ratzeburg imod sin gamle Krigsherre, Hertugen
af Lyneborg-Celle. C., der blev Ridder af Danebrog
1695, blev anset for en meget dygtig Mand og var i
stor Yndest hos Kong Christian V, til hvis daglige
Omgangskreds han hørte i hans sidste Leveaar. Efter
Kongens Død ledsagede han under Urolighederne i
Hertugdømmerne Frederik IV som Generaladjudant,
men blev ved Efterretningerne fra Kjøbenhavn om Carl
XII’s Landgang ved Humlebæk og om denjinge Tillid,
man havde til Kommandanten, Generallieutenant
Hans Schack, strax sendt til Hovedstaden for
at støtte Slotsloven med Raad og Daad. C. og Schack
vare gamle Uvenner, og det fortælles, at de en Gang
i disse urolige Dage trak blank imod hinanden paa
offentlig Gade i en Disput, i hvilken C. bebrejdede
Schack, at han havde ladet Lejligheden ubenyttet til
at tage Carl XII til Fange. Efter Freden blev han
Generallieutenant af Infanteriet 23. Nov. 1700 og
efterfulgte samtidig Schack, der tog Afsked i Avg.,
som Kommandant i Kjøbenhavn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free