Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cramer, Johan Andreas, 1723-88, Theolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
C.s rosende Anmeldelse og Kritik i Ugebladet (Nov. 1758) af Tullins
«Majdagen» henledede først det store Publikums Opmærksomhed
paa dette Lejlighedsdigt, og Tullins Ry som Digter var grundfæstet
fra nu af. Et Aar efter bringer Bladet Meddelelse om «Selskabet
til de skjønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse», hvis egentlige
Stifter vel ikke kjendes, men i hvis Grundlæggelse C. uden
Tvivl har haft den væsentligste Andel, og i hvis Virksomhed med
Prisopgaver og Bedømmelsen af disses Besvarelser han under sit
Ophold i Kjøbenhavn tog levende Del. Hans theologiske Anskuelse
lærer man ogsaa fyldig at kjende gjennem hans Ugeblad: Bibelen
er en moralsk Bog, hvis Formaal er at danne retskafne, dydige
Mennesker. Fritænkerne kunne ogsaa godt have Glæde af at studere
Bibelen som Smagsværk; den kunde da skaffe dem rig æsthetisk
Nydelse; thi hvilke Skjønheder indeholder den ikke! — C.
staar her som Repræsentant for den sentimental-æsthetiske Kristendom,
der bliver Overgangstrinnet til den udprægede Rationalisme.
I sine Prædikener førte C. et djærvt Sprog mod de herskende
løse Sæder i Hofkredsen. Han bevarede sin Anseelse ogsaa de første Aar efter
hans Tronbestigelse. Men da Tøjlesløsheden ved Hoffet bredte
sig, steg ogsaa hans indtrængende og alvorlige Paamindelser.
«Hans Venner skjælvede, han ikke.» Da Struensee kom til Styret,
maatte C. imidlertid dele Skæbne med saa mange andre
Embedsmænd. Han fik 1771 sin Afsked med 800 Rdl. i Pension. Men
næppe rygtedes hans Afskedigelse, før der sendtes ham 2 forskjellige
Indbydelser fra Tyskland. Han modtog Kaldelsen som Superintendent
i Lybek og tiltraadte denne Stilling i Sept. s. A. Den vigtigste
Sag, han fik fremmet under sit Ophold i Lybek, var Udgivelsen
af en ny Katekisme, hvis ukirkelige, evdæmonistiske Præg
strax falder i Øjnene ved dens første Spørgsmaal: «Ønske vi
Mennesker ikke altid at være fornøjede og glade?» Længe blev
han dog ikke her. Efter Struensees Fald lod den nye Regering
sig det være magtpaaliggende at vinde C. tilbage inden for den
danske Stats Omraade, og 1774 udnævntes han til første theologiske
Professor i Kiel og Prokansler ved Universitetet. I denne
fremragende Embedsstilling udrettede han meget. Mange Reformer
baade i Højskolens Administration og ved dens Examiner og
Øvelser gjennemførtes af ham; han fik oprettet et Pastoralseminarium,
sørgede for sin nye Katekismes Indførelse i Hertugdømmerne og
udarbejdede ogsaa den Salmebog (1. Udg., Altona 1780), som har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
