- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
107

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Crantz, Joham, 1672-1751, Præst - Crappé, Roland, -1620-, nederlandsk Kjøpmand - Reventlow-Criminil, Heinrich Anna Greve, 1798-1869, Statsminister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1726 Margrethe Christine Tybring (+ 1743), Datter af Mads T.,
Foged i Strinden, og Riborg Svendsdatter, en Præstedatter fra Sælbo.

O. Malling, Store og gode Handlinger S. 386.
Treschow, Jubellærere S. 231 ff.

D. Thrap.

Crappé, Roland, —1620—, nederlandsk Kjøbmand. Det
var muligvis ham, der gav Christian IV den første Idé
til Oprettelsen af det ostindiske Kompagni, i hvert
Fald sejlede han 1618 med de første danske Skibe til
Ostindien. Da han her i en Strid med Portugiserne
havde mistet sit Skib, tog Fyrsten af Tandschor
ham i sin Beskyttelse og anviste ham Trankebar til
Opholdssted, og da denne By ved Traktaten mellem den
nævnte Fyrste og den danske Hovedflaades Admiral,
Ove Gjedde, blev overladt til Kongen af Danmark, blev
C., der allerede i Dec. 1620 af Gjedde var bleven
udnævnt til Visitør, ved dennes Hjemrejse Gouvernør
i Trankebar; han kaldes ogsaa for General. Han havde
under Ove Gjeddes Ophold ofte været i Uenighed med
ham, og Fyrsten af Tandschor klagede ogsaa over ham;
men han var virksom i sin Styrelse og foretog for det
ostindiske Kompagni hyppige Rejser til Nabolandene. Af
Christian IV blev han adlet 1635. 1637 vendte han
tilbage til Kjøbenhavn, hvor han kom i Strid med
Kompagniets Direktører; han søgte at berøve flere af
disse deres Lønning, medens de til Gjengjæld klagede
over hans Embedsførelse og Regnskabsaflæggelse. 1639
udnævnte Kongen ham dog til Medlem af Kompagniets
Direktion, men hans Regnskaber vedbleve at gjøres
til Gjenstand for Undersøgelse. Han levede endnu i
Nov. 1642, men omtales som død 15. April 1645.

Schlegel, Saml. z. dän. Gesch. I, 3—4. Stück.

J. A. Fridericia.

Reventlow-Criminil, Heinrich Anna Greve, 1798—1869,
Statsminister, yngre Broder til den efterfølgende,
blev født 6. Maj 1798 i Hamborg. Han og hans
Broder bleve 1815 adopterede af den barnløse Grev
Fr. Reventlow til Emkendorf og optoges s. A. i den
danske Grevestand. Efter tilendebragt akademisk
Kursus i Gøttingen og Kiel blev H. A. R.-C. Volontær
i det danske Udenrigsministerium og traadte derpaa
i Diplomatiets Tjeneste, i det han 1819 ansattes
som Attaché ved Gesandtskabet i Berlin, men denne
Virksomhed fratraadte han allerede 1821. Han tog
derpaa juridisk Examen i Glückstadt og udnævntes til
Amtsskriver i Schwarzenbeck Amt i Lauenborg. 1829
blev han Amtmand i Flensborg Amt og 1831 Deputeret
i det slesvig-holsten-lauenborgske Kancelli.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free