Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reventlow-Criminil, Heinrich Anna Greve, 1798-1869, Statsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Christian VIII’s Udnævnelse 1842 af Prins Frederik
af Augustenborg til Statholder i Hertugdømmerne
vakte levende Misbilligelse hos hele det nationale
Parti i Kongeriget, eftersom Prinsen var en af
de slesvig-holstenske Hovedførere, og to ansete
Medlemmer af Ministeriet traadte ud af dette,
fordi de ikke vilde have Medansvaret for Kongens
Handling, hvorimod R.-C., hvad der var betegnende
for hans politiske Tænkemaade, modtog den ene af
de ledigblevne Poster. 30. Marts s. A. blev han
Chef for det udenrigske Departement, fik Sæde i
Gehejmestatsraadet og blev Gehejmekonferensraad. Den
vigtigste Regeringshandling, hvori han var medvirksom
i Christian VIII’s Tid, var Udstedelsen af det aabne
Brev af 8. Juli 1846, der paaviste Ugyldigheden af den
slesvig-holstenske Arvefølgetheori. Da Kongen under
Trykket af den voxende konstitutionelle Bevægelse
forberedte et Forfatningsudkast, tog R.-C. Ordet for
en Fællesforfatning i udpræget konservativ Aand. I
Frederik VII’s Forfatningsreskript af 28. Jan. 1848
var det væsentlig R.-C., der sammen med Carl Moltke
fik den Bestemmelse indført, at der ikke skulde
foretages nogen Forandring i Forbindelsen mellem
Hertugdømmerne Slesvig og Holsten. I en Rundskrivelse
til Repræsentationen i Udlandet betonede han stærkt,
at den paa Reskriptet byggede Forfatning for
Monarkiet ikke vilde føre til en Inkorporation af
Hertugdømmerne i Kongeriget. R.-C. kunde, hvad hans
politiske Standpunkt baade indad og udad til angik,
lige saa lidt forsone sig med det demokratiske danske
Ejderparti som med det liberale tyske Enhedsparti. Han
vilde have det danske Monarkis Statsenhed bevaret
i den i Januar-Reskriptet antydede Form, og hvad
Tyskland angik, da var han en Tilhænger af den da
bestaaende løse Forbundsorganisation. Efter at Kongen
havde besluttet sig til et Systemskifte og stillet sig
paa Ejderpolitikkens Standpunkt, traadte R.-C. tilbage
med de øvrige Ministre 21. Marts 1848.
Under Krigsbegivenhederne 1848—50 holdt R.-C. sig
tilbage fra det offentlige Liv. Da Østerrig og
Preussen 1850 sendte Kommissærer til Holsten og
besatte Landet militært, overdroges Regeringen der til
en Civilbestyrelse under Overtilsyn af en Kommission,
hvori foruden de 2 Stormagtskommissærer ogsaa en dansk
Kommissær havde Sæde. Denne sidste Post beklædtes af
R.-C. fra Febr. 1851—Febr. 1852, og tillige fungerede
han midlertidig som kgl. Kommissær i Lauenborg. I
Løbet af Aaret 1851 var den danske Regering optagen af
forskjellige Planer om det danske Monarkis fremtidige
Organisation. R.-C. leverede i Forening med Baron
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
