Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reventlow-Criminil, Heinrich Anna Greve, 1798-1869, Statsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pechlin, den mangeaarige danske Forbundsgesandt,
et Udkast til en Forfatning, i Følge hvilken det
danske Monarki skulde danne en Totalitet, hvoraf
Hertugdømmerne vare selvstændige, inderlig med
hinanden forbundne Dele. Dette Forfatningsudkast,
der var slesvig-holstensk i sit Væsen, vakte den
bestemteste Modstand hos Ejderpolitikkens Statsmænd,
men de østlige Stormagter stillede sig uvillig over
for disse sidste. De 2 tyske Stormagter forlangte
Oprettelsen af en konservativ dansk Helstat, i
hvilken de forskjellige Landsdele paa «ligelig»
Vis vare knyttede til Centralregeringen, og som en
moralsk Garanti for det danske Monarkis fremtidige
Organisation fordrede de, at R.-C. og Grev Carl
Moltke skulde have Sæde i Helstatsministeriet som
Ministre henholdsvis for Holsten og Slesvig, da
disse to Mænd afgave en personlig Betryggelse mod
Overgreb fra Danskhedens Side. Saaledes blev den
danske Regering tvungen ind paa den Helstatspolitik,
der fandt sit foreløbige Udtryk i den af Ministeriet
Bluhme 28. Jan. 1852 udstedte Kundgjørelse. Derefter
rømmedes Holsten af de tyske Okkupationstropper, og
Civilbestyrelsen opløstes. R.-C., der havde Sæde i det
nye Kabinet som Minister for Holsten og Lauenborg,
overtog derefter den øverste Forvaltning af disse
Lande. Den Opgave, der forelaa for Ministeriet
Bluhme, var Oprettelsen af en dansk Helstat, men
samtidig søgte R.-C. for Holstens ligesom Grev
C. Moltke for Slesvigs Vedkommende inden for den
helstatlige Ramme at komme Slesvig-Holsteinismen i
Møde. Dette skete derved, at Holstens og Slesvigs
særskilte Forfatninger og Institutioner fik den
størst mulige indbyrdes Lighed, samtidig med at de
kom til at staa i udpræget Modsætning til Kongerigets
Grundlov. Den særskilte Forfatning for Holsten,
R.-C. 1853 forelagde Hertugdømmets Stænder, blev
afvist af disse, da den slesvig-holstenske Majoritet
ikke vilde anerkjende Forfatningens Forudsætning,
i Følge hvilken Holsten var en integrerende Del
af det danske Monarki. R.-C. tog imidlertid ikke
Hensyn til, at Stænderne forkastede Forfatningen, men
oktroierede denne 11. Juni 1854. Kort efter satte han
sit Navn under den absolutistiske Helstatsforfatning
af 26. Juli 1854, hvilken Ministeriet lod Frederik VII
udstede af kongelig Magtfuldkommenhed. R.-C. lededes
her ligesom hans Kolleger af den Overbevisning, at en
virkelig konstitutionel Fællesforfatning, der saa at
sige skulde samle Kongeriget og Hertugdømmerne under
én Hat, var en Umulighed. Af den liberale Presse
i Kongeriget betegnedes R.-C. som «Frihedsfjende»
og «politisk Separatist». Da Kong Frederik,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
