- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
111

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reventlow-Criminil, Joseph Carl Greve, 1797-1860, Kancellipræsident

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Baron Friedrich Blome til Salzau, Charlotte
Juliane f. Rigsgrevinde Piaten zu Hallermund
(f. 8. Sept. 1778 + 19. Nov. 1857). I nogle Aar var
han nu Avskultant ved Overretten i Slesvig, blev
1826 Hofjægermester og 11. Nov. 1829 Amtmand over
Rensborg Amt; Aaret i Forvejen havde han arvet det
nærliggende Emkendorf. 1834 blev han Kammerherre,
1842 Kommandør af Danebrog.

Da Grev Otto Moltke kort efter Prinsen af Noers
Udnævnelse til Statholder i Slesvig og Holsten af
Misfornøjelse dermed nedlagde Posten som Præsident for
det slesvig-holsten-lauenborgske Kancelli, blev R.-C.,
der allerede som Amtmand havde nydt Christian VIII’s
særlige Fortrolighed, 4. April 1842 hans Eftermand paa
Prinsen af Noers Forslag og 28. Juni s. A. Storkors af
Danebrog. Han havde ved sin ivrige Deltagelse i de 3
foregaaende Stændersamlinger som godsejervalgt Medlem
og Vicepræsident lagt en ikke ringe Dygtighed og et
sundt Blik for Tidens Krav for Dagen. I Stænderne
udtalte han sig bl. a. for Regeringskollegiernes
Afløsning med Ministre, for større Hurtighed i
Rettergang og Forvaltning, for Selvstændighed i den
kommunale Styrelse, for Indførelse af Fredsdommere,
for Embedsmændenes faste Gagering, Reformer, der
alle mere eller mindre laa i Kongens Planer. Det
var derfor ret naturligt, at han, der 1841 havde
faaet «Virilstemme» i de holstenske Stænder, ved
disses Sammentræden i 1842 (7. Juli) blev kongelig
Kommissarius. Denne Stændersamling i Itzeho forløb
forholdsvis rolig, men R.-C. røbede alt den Gang sit
slesvig-holstenske Sindelag ved at søge at overtale
Christian VIII til at samtykke i de slesvigske og
de holstenske Stænders Forening og til at oprette
et Militærakademi i Rensborg, hvorpaa Kongen dog
ikke vilde gaa ind af Frygt for at faa to Slags
Officerer, tyske og danske. Ogsaa i de slesvigske
Stænder, som sammen traadte 12. Okt. 1842, blev
R.-C. kgl. Kommissarius. Faa Dage efter forberedte han
Kongen paa, at der i Stænderne vilde fremkomme Forslag
om Slesvigs Optagelse i det tyske Forbund, og uagtet
Kongen indtrængende anmodede ham om at forhindre
det, kom Forslaget dog frem, hemmelig og uden Kongens
Vidende støttet af Hertugen af Augustenborg og Prinsen
af Noer. Hvad enten nu R.-C. i Smug holdt til med de
slesvig-holstenske Ledere i Stænderne, eller han ingen
virkelig Magt havde over dem, blev deres Optræden
mere og mere udæskende. Og da deres dansk-fjendtlige
Forslag kulminerede i Andragendet om at stryge Ordene
«Dansk Ejendom» paa slesvigske Fartøjer, var det,
at P. H. Lorenzen talte Dansk i Mødet 12. Nov. 1842.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free