- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
122

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cypræus, Poul, 1536-1609, Jurist og Historiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var Raadmand. Navnet Coppersmit (Kupferschmidt)
forandrede Sønnen ligesom hans Broder Hieronymus
(der blev Archidiaconus i Slesvigs Domkapitel) under
sine Studier til den mere velklingende græske Form
Cypræus. Efter at være uddannet ved sin Fødebys Skole
gik C. til Universitetet i Løwen, hvor han studerede
i 3 Aar. Her levede han sammen med Anders Lauridsen
(Roskilde), der siden blev theologisk Professor
i Kjøbenhavn. De fulgtes, som det synes, ad til
Wittenberg. Her blev C.s Ophold dog kun kortere,
da han agtede sig til England, hvor han opholdt sig
i 3 Aar, besøgte Universiteterne, dvælede en Tid i
London og blev kjendt med mange ansete Mænd. Hans
Hovedstudium var Retsvidenskaben, men desuden lagde
han sig efter Sprog, baade de gamle og de nyere. Hans
næste Station var Akademiet i Orleans. Her studerede
han sammen med flere unge danske Adelsmænd, blandt
hvilke Brødrene Arild og Jacob Huitfeldt. Med
den første forenedes han i fælles Interesser, og
Forbindelsen fortsattes langt ud over Studieaarene, da
de begge siden fandt Glæde i at sysle med Fædrelandets
Historie og deri ydede hinanden Bistand.

I Orleans blev C. i 5 Aar og indtog en anset Stilling
som «den tyske Nations» Parlamentsadvokat. I det hele
optraadte han her mere som Lærer end som Lærling og
erhvervede den juridiske Doktorgrad. Efter endnu at
have besøgt Italien og Spanien kom han endelig hjem
til sin Fødeby og begyndte her en Advokatvirksomhed,
der snart antog et betydeligt Omfang. Da Hertug Adolf
1576 oprettede et Gymnasium illustre i Slesvig,
fik C. den Opgave at foredrage Retsvidenskaben
ved samme. Dette Institut fik imidlertid ingen
Varighed. Kjøbenhavns Universitet tilbød 1578
(som det synes, paa Arild Huitfeldts Tilskyndelse)
C. Pladsen som juridisk Professor, hvilken han dog
frabad sig, da hans udbredte Sagførervirksomhed og
Familieforbindelser holdt ham tilbage i Slesvig. Men
at han skjønnede paa den ham viste Ære, lagde han
bl. a. for Dagen ved mange Aar efter at tilegne
Kjøbenhavns Universitet sit Værk «De jure connubiorum»
(Francof. 1605). Ogsaa til Kejserens Hof søgte en Ven
fra Studieaarene at drage C., men forgjæves. Han blev
i Slesvig, hvor han indtog en meget anset Stilling
og var Medlem af Domkapitlet. Hertug Adolf og hans
Efterfølgere benyttede ham som «Raad» og anvendte
ham jævnlig i Legationer til Kongerne af Danmark og
Spanien, til de nederlandske Generalstater og til
forskjellige tyske Fyrster og Stæder.

C. døde 2. Juni 1609. Han var gift

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free