- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
142

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dahl, Torkild Christian, 1807-72, Politiker, Stiftamtmand - Dahlén, Carl, -1851, Danser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med Gods og blev 1844 Eneejer af dette smukke
Herresæde. Allerede tidlig sluttede han sig til
det national-liberale Parti, blev 1847 valgt til
Stænderdeputeret for Sædegaardsejerne i Aarhus
Stift og mødte i Viborg 1848. I dette bevægede Aar,
hvor en stor Del af Jylland var besat af preussiske
Tropper, var han fra Maj til Okt. konstitueret
Amtmand i Skanderborg Amt. Til den grundlovgivende
Rigsforsamling valgtes han i Aarhus Amts 3. Kreds,
og han var Sekretær i Grundlovsudvalget, et Hverv,
som stillede store Fordringer til Indsigt og
Arbejdsevne. Ogsaa han blev, som andre af Grundlovens
Fædre, strax Offer for den demokratiske Strømning og
faldt igjennem i sin Kreds ved Valget i Dec. 1849, men
valgtes endnu i samme Maaned til første Landstingsmand
for 9. Kreds. Uden at være nogen fremragende Taler
tog han gjennem en Række Sessioner livlig Del i
det parlamentariske Arbejde og sad ligeledes fra
1856 i Rigsraadet. I denne Periode havde han tillige
adskillige offentlige Tillidshverv; han var Medlem af
den i 1849 nedsatte store Landbokommission, i 1851 –
52 Taxationskommissær paa Statsgodserne, Medindbyder
til og Medbestyrer af den jyske Kreditforening, fra
1852 Meddirektør for Daareanstalten ved Viborg. I
Okt. 1855 modtog han under Unsgaard Posten som Chef
for Indenrigsministeriets 2. Departement, og i 1858
blev han Stiftamtmand i Aarhus, hvormed senere
fulgte Udnævnelse til Kammerherre. 10 Aar efter
nødte svageligt Helbred ham til at søge sin Afsked,
og Natten mellem 4. og 5. April 1872 døde han paa
Mosgaard. 28. Maj 1852 havde han ægtet Eleonore
Emilie Andersen (Datter af Skibskapitajn A.), som
overlever ham.

D. var en ualmindelig fint dannet Mand med
mange aandelige Interesser. Han var Medstifter
af det jyske historisk-topografiske Selskab og
var nøje fortrolig med Fædrelandets Litteratur og
Historie. Ved Siden deraf var han praktisk dygtig,
en udmærket Forretningsmand og en samvittighedsfuld
Embedsmand. Aarhus skylder ham Anlægget af Fredensgade
og nogle tilstødende Gader, det første Skridt fremad
til Byens hurtige Udvidelse.

Illustr. Tid. XIII, 279.
Erslew, Forf. Lex.
F. Barfod, Dansk Rigsdagskal.

C. St. A. Bille.


Dahlén, Carl, 1770-1851, Danser. Den svensk fødte Danser
D., som i 1791 var flygtet fra Stockholm, fordi han
paa Theatret havde slaaet en af Kongens Kammerherrer,
der fornærmede ham, optraadte første Gang paa det
kgl. Theater i Kjøbenhavn som Danser

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free