- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
157

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dalgas, Carl Frederik Isak, 1787-1870, landøkonomisk Forfatter - Dalgas, Carlo Edvardo, 1820-51, Dyrmaler - Dalgas, Enrico Mylius, f. 1828, Ingeniør og Hededyrker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

For Bønderne i en vid Omkreds var han en uegennyttig
Raadgiver og Hjælper, og mange Anmodninger bleve
rettede til ham om at stille sig til Folketingsvalg,
hvad han paa Grund af en stærk Døvhed imidlertid
afslog. I Tidens Løb havde han selvfølgelig ikke
faa offentlige Hverv at røgte, bl. a. var han
Formand for Sogneforstanderskabet i Højen og
Jerlev Kommune, Landvæsenskommissær og Formand for
et Assuranceselskab. D. døde 27. Marts 1870 paa
Aldebertsminde; ved hans Jordefærd samledes Bønder
fra nær og fjærn, saa der næppe før har været
et saa stort Følge i Højen Sogn.

C. Dalgas, Min Selvbiographi, 1860.
Landbrugsordbog I, 403.
Vejle Amts Avis 29. Marts 1870.
Erslew, Forf. Lex.

H. Hertel.


Dalgas, Carlo Edoardo, 1821-51, Dyrmaler.
Begge Kunstnerens Forældre, Jean Antoine D. (f. 1788
d. 1835), Kjøbmand og dansk Konsul i Livorno og
Broder til den foregaaende, og Johanne Thomine
f. de Stibolt (f. 1792 d. 1871), var danske fødte,
men levede i Italien, hvor Sønnen blev født i Neapel
9. Nov. 1821 Han blev opdragen i Kjøbenhavn og besøgte
Kunstakademiet fra 1837. Efter at have udstillet
1843 vandt han 1847 den Neuhausenske Pengepræmie for
«Parti af et Dyrskue», solgte 1848 «En Faareflok»
til den kgl. Malerisamling og havde faaet Akademiets
Rejseunderstøttelse, da Krigen 1848 kaldte ham under
Fanen som frivillig. Han deltog i alle 3 Felttog
og var som Premierlieutenant med i Krigens sidste
Fægtning ved Møllhorst, hvor han blev haardt saaret
31. Dec. 1850 og udaandede 2. Jan. 1851. D. vilde
være Dyrmaler og havde allerede gjort alvorlige
Studier dels i den kgl. Malerisamling, hvor han
paavirkedes af de hollandske Dyrmalere, dels i Naturen
i Samkvem med unge, fremadstræbende Kammerater,
saa at han stod som et lovende Talent, da Krigen
standsede hans Virksomhed. I Kobberstiksamlingen
bevares en Del af hans Tegninger.

Weilbach, Konstnerlex.
Harbou, Nekrologer ov. de i 1850 faldne danske Officerer S. 105.

Ph. Weilbach.


Dalgas, Enrico Mylius, 1828-94, Ingeniør og Hededyrker.
D., der er født 16. Juli 1828 i Neapel,
er en Broder til den foregaaende. Konsul D. havde
været en velstaaende Mand, men døde, ruineret ved
fejlslagne Spekulationer, allerede da Enrico D. var
7 Aar gammel. Moderen drog nu med sine Børn til
Kjøbenhavn og levede der i smaa Kaar, understøttet af
en Svoger, der boede i Livorno. Den unge Enrico kom
fra Efterslægtsselskabets Skole ind paa den militære
Højskole og blev 1849 Premierlieutenant,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free