- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
160

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dalgas, Enrico Mylius, f. 1828, Ingeniør og Hededyrker - Dalhoff, Jørgen Balthasar, 1800-90, Kunsthaandværker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

D.s praktiske Virksomhed og Skrifter er vel endnu
ikke kommet, men man vil sikkert til enhver Tid give
ham en fremragende Plads blandt de Mænd, der have
gjort sig fortjente af vort Jordbrugs Udvikling. Hans
Karaktermærke er sydlandsk Livlighed parret med jysk
Sej hed, Evnen til at føre militær Kommando paa
administrative Omraader, forenet med et ypperligt
Greb paa til enhver Tid at finde det aktuelle og
slippe det, der ikke er gjennemførligt; det er
disse Egenskaber, der have gjort «Kapitajnen», som
for Resten 1880 er forfremmet til Oberstlieutenant,
til Midtjyllands mest populære Mand.

Ved Siden af at virke for Hedesagen har D., vel
fornemmelig af pekuniære Grunde, stadig været
knyttet til Vejvæsenet. Indtil 1868 var han ansat
i Ingeniørkorpset og blev derpaa Assistent hos
Overvejinspektøren, hvem han afløste i 1885. Desuden
driver han i Aarhus en betydelig Planteskole og har
til forskjellige Tider ene eller sammen med andre ejet
et Par Hedeplantager samt Gaarden Hesselvig, saaledes
at han ogsaa paa denne Maade har haft Lejlighed til
praktisk at lære Vanskelighederne ved Hededyrkningen
at kjende. I 1876 blev han Medlem af Folketinget,
men nedlagde snart sit Mandat.

D. ægtede 1855 Marie Magdalene Christiane Købke
(f. 1832), hvis Fader, Niels Christian K., døde 1849
som Oberstlieutenant. 1875 fik D. Fortjenstmedaillen
i Guld og 1888 Kommandørkorset. d. 16. April 1894.

H. R. Hiort-Lorenzen, De Fredericia Bruun’ers Slægtebog, 2. Udg.
A. Oppermann, Bidrag til det danske Skovbrugs Hist. 1786-1886.

A. Oppermann.


Dalhoff, Jørgen Balthasar, 1800-90, Kunsthaandværker,
var født 11. Nov. 1800 i Ønslev paa Falster, hvor
hans Fader, Peder D. (f. 1757 d. 1827), var Præst,
Moderen var Anne Margrethe f. Plesner (f. 1766
d. 1817). 1815 blev han sat i Guldsmeddelære i
Kjøbenhavn, og det kan som noget i hin Tid mærkeligt
nævnes, at 4 af Pastor D.’s 5 Sønner bleve satte
i Haandværkslære. Da han 1820 blev Svend, var han
allerede kjendt som en dygtig Gravør og Ciselør,
og som saadan nedsatte han sig 1822 sammen med sin
ældre Broder Gjørtleren Knud Plesner D. (d. 1832). Ved
den daværende Prins Christian Frederiks Hjælp opnaaede
han paa en 3aarig Udenlandsrejse (1824-27) under meget
gunstige Forhold at kunne besøge bl. a. Berlin, Wien,
Rom, Neapel og Paris, og længst dvælede han i Rom,
hvor han ihærdig studerede Antiken og knyttede et
for ham betydningsfuldt Venskab med Thorvaldsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free