- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
172

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danchel, Poul, 1685-1743, Præst - Danchell, Henrik Leonhard, 1802-71

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Provst, Mag. Zacharias D., Moderen Margrethe Rud. 21
Aar gammel dimitteredes han fra Nykjøbing Skole, blev
Alumn paa Regensen og tog Attestats 1709. Han vendte
derpaa tilbage til Laaland, blev 1713 Kapellan med
Successionsløfte hos Præsten i Slemminge og Fjelde,
Anders Beske, og ægtede 1716 dennes Datter Johanne
Cathrine B. Ved Svigerfaderens Død (1718) rykkede
han op i Sognekaldet, hvilket han beklædte til sin
Død, 16. Avg. 1743; i 2 Aar skal han imidlertid have
været suspenderet fra Embedet. 1739–41 udgav han i
4 Dele «Diskurser om Menneskets Sjæl», tilegnet den
treenige Gud, med Beviser, uddragne af Fornuften og
af den hellige Skrift, for Sjælens Udødelighed. Heri
tager han ogsaa Hensyn til ældre og yngre Filosofers
Meninger. Bogen fik hurtig en betydelig Udbredelse
og blev læst som Opbyggelsesskrift af læg og lærd
Da han døde, lagde hans Hustru største Delen af
hans Manuskripter med ham i Graven. Hans Søstersøn
Peder Danchel (West), der den Gang lige var bleven
theologisk Kandidat, kom et Par Maaneder efter
Begravelsen til Præstegaarden og blev meget ilde
berørt ved det skete, men det lykkedes ham dog
endnu at redde fra lignende Tilintetgjørelse det
meste af en udførlig Forklaring over Johannes’
Aabenbaring med skarpe Udfald mod Papister og
Synkretister. I 10 Aar henlaa Skriftet nu og
ventede paa Udgivelse. Da fik Søstersønnen Bistand
af Professor P. Rosenstand-Goiske, der ledsagede det
med en lang, lærd Fortale og anbefalede det paa det
bedste (Kbh. 1754, 4to). – Efter sin første Hustrus
Død havde D. ægtet Anne Sophie Holm, der overlevede
ham og senere blev gift med en Premierlieutenant
L. Ellenberg. I Forening med hende skjænkede han 1734
Slemminge By et lille Skolehus.

Rhode, Saml. t. Laalands og Falsters Hist, ved Friis, I, 411 f.
Riegels, Smaa hist. Skrifter III, 498.
Hofman, Fundationer VI, Lollands Stift, S. 65 ff.

A. Jantzen.


Danchell, Henrik Leonhard, 1802-71, Handlende og
Fabrikant. Han er født 3. Nov. 1802 i Nakskov, hvor
hans Fader, Poul Christian D., var Amtsforvalter og
Raadmand; Moderen var Lovise Henriette f. Hahn. Han
oplærtes i Klædehandelen i Kjøbenhavn, tog Lavsexamen
i 1824 og Borgerskab i 1828 som Grosserer,
i det han samtidig etablerede en Agentur- og
Kommissionsforretning. 29. Marts 1829 ægtede han Hanne
Frederikke Hambro (f. 2. April 1807 d. 5. Jan. 1887),
Datter af Malermester C. S. H., og da denne i 1831
afgik ved Døden, overtog han 1832 hans Malerværksted
og nylig begyndte Voxdugsfabrik. 1837 oprettede han
sammen med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free