- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
174

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danckwerth, Caspar, -1672, topografisk Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var Landfoged, senere Borgmester i Husum. I sin
Ungdom studerede C. D. Lægevidenskab ved tyske
Universiteter, tog 1633 Doktorgraden i Basel og
praktiserede senere i Husum. 1641 udnævntes han
til Borgmester sammesteds og giftede sig med Enken
Helene Angel, der bragte ham nogen Formue. Han lagde
sig da efter Studiet af Historien, og da Kartografen
Johannes Mejer nogle Aar senere opfordrede ham til at
skrive en korografisk Text til de Kort, Mejer i Aarene
1642–48 havde udarbejdet over Hertugdømmerne, skrev
han sin «Landesbeschreibung der zwei Herzogthümer
Schleswig und Holstein». Dette store og for sin Tid
epokegjørende Arbejde udkom 1652 med 37 af Mejers
fortrinlige Kort. Det tryktes i det hertugelige
Hoftrykkeri paa Gottorp; Omkostningerne, der beløb
sig til 6746 Rdl., afholdtes af Forfatternes Brødre,
Apotheker Samuel Mejer i Kjøbenhavn og Kammermester
Joachim Danckwerth paa Gottorp, men C. D. stod alene
for Redaktionen, og har derved stillet Joh. Mejer i
Skygge. Dennes Kort overgaa dog langt D.s Text. I
Steden for at give en virkelig Beskrivelse af
Landet fyldte han Bogen med et højst upaalideligt
historisk-ethnografisk-genealogisk Stof; hans
Slægttavler ere ubrugelige, hans Ordfortolkninger
urimelige indtil det parodiske og hans ethnografiske
Udviklinger for største Delen værdiløse eller, hvor
danske Forhold omtales, uretfærdige. D. bringer
de holsten-gottorpske Lærdomme paa Tryk, og
han tillige med Troels Arnkiel maa betragtes som
Slesvig-Holsteinismens vigtigste Forløbere. Denne
Side af Værket bragte ham i Konflikt med Kong Frederik
III, der endogsaa truede med Konfiskation; ligeledes
udgave Hertugerne af den yngre kongelige Linje et
Stridsskrift imod ham, og da han paa forskjellige
Maader traadte sin Medarbejders Rettigheder for nær,
f. Ex. ved at beholde for sig alene den gottorpske
Hertugs Dedikationsgratiale til begge Forfatterne, og
da han ikke vilde indlade sig paa et ordentligt Opgjør
af deres vidtløftige Mellemregnskab, paaførte Mejer
ham Proces for Hofretten i Gottorp, der dømte D. til
at udrede nogle Summer. Den store Anseelse, D. og
hans Arbejde nøde, særlig hos det 18. Aarhundredes
Forfattere, kan ikke bestaa for den moderne Kritiks
Domstol; men hans «Landesbeschreibung» vil dog altid
forblive et interessant Monument i Hertugdømmernes
Litteratur, og hist og her indeholder den værdifulde
Meddelelser om Datidens Forhold og Tilstande. D. døde
i Aaret 1672.

Hist. Tidsskr. 6. R. I, 305 ff.

P. Lauridsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free