Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dannefer, Jacob Nielsen, -1676, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ubekjendte, og først fra 1655 kan man med nogenlunde
Sikkerhed følge hans bevægede Livsbane. I Slutningen
af nævnte Aar var han i Polen og gjorde her Krigen
med som Korporal og Kvartermester i den polske
Konges Livregiment Rytteri. I Foraaret 1657,
da der her hjemme rustedes til Kamp mod Sverige,
søgte han Afsked fra den polske Hær, vendte tilbage
til Danmark og lod sig hverve som Enspænder (menig
Rytter) i Generalkrigskommissær Ditlev Ahlefeldts
Regiment til Hest, der kommanderedes af Josias Breide
Rantzau. Her avancerede han under Felttoget til
Adjudant, men ved den paafølgende totale Opløsning
af Hæren indlemmedes han i de 2000 Ryttere, som efter
Roskildefreden 1658 afstodes til Carl Gustav, og blev
nu taget til Tjeneste som Livknægt hos den svenske
Hærs næstkommanderende, den berømte Rigsadmiral
C. G. Wrangel. Han maa have vundet dennes fulde
Fortrolighed, thi da der efter Kronborgs Erobring
i Sept. 1658 skulde overføres danske Krigsfanger
til Pommern, og Wrangel vilde benytte Lejligheden
til at sende sin Gemalinde en Del Kostbarheder
og Gods, stillede han dette under Tilsyn af D. De
fangne Soldater, 120 i Tallet, under Kommando af en
svensk Fourér, og Godset vare om Bord paa et med 16
Kanoner armeret Kjøbmandsskib, der konvoieredes af
en Galiot. D. havde imidlertid inden Afsejlingen fra
Helsingør fattet Plan til at bemestre sig Skibet og
truffet Aftale med 10 af de flinkeste Soldater om
paa givet Signal at staa ham bi, og da Skibene vare
i Højde med Kjøbenhavn og skulde staa Sundet ud syd
efter, satte han sit Forehavende i Værk, overmandede
Skibsmandskabet og den fjendtlige Anfører og tvang
Skipperen til at sætte Kursen mod Kjøbenhavn, som
han lykkelig naaede, uagtet Galioten kanonerede
stærkt efter ham. D.s mærkelige Tilsynekomst
(2. Okt.) med Skib, Mandskab og Bytte blev et
forjættende Solglimt i den mørke Efteraarsstemning,
der da paa Grund af Kronborgs Forlis og Frygt for
Udeblivelse af den hollandske Undsætningsflaade
trykkende laa over den haardt belejrede Hovedstad,
og en begejstret Modtagelse blev D. til Del fra høje
som lave. Frederik III udnævnte ham strax til Officer
og Ritmester i U. C. Gyldenløves Regiment Ryttere og
skjænkede ham en Del Gods og Bøndergaarde paa Møen,
deriblandt Nygaard, hvoraf det nuværende Liselund skal
være fremstaaet. Det noget ualmindelige Efternavn er
derimod ikke, som det almindelig siges, blevet givet
harn af Kongen ved samme Lejlighed til Minde om hans
Bedrift, thi med dette Navn («Danefehr») staar han
allerede 1657 opført i Rytterstamrullen. D., der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
