Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dannemand, Bente Frederikke, 1790-1862, Frederik VI's Mætresse - Danner, Louise Christine Grevinde, 1815-74, Frederik VII's Gemalinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fru Frederikke Dannemand og fik ved Reskript af
9. Dec. 1829 Rang med Oberstinder, samtidig med at
hendes Børn ophøjedes i Adelstanden (Adelspatentet
udfærdigedes 4. Febr. 1830). Lige til Kongens Død
varede Forbindelsen, der dog ved en enkelt Forseelse
fra hendes Side en kort Tid var afbrudt. I hendes Hus
paa Toldbodvejen tilbragte Kongen jævnlig Aftenen. Hun
fødte ham 2 Døtre og 2 Sønner, af hvilke sidste den
ældste var Frederik Vilh. D. til Aastrup (f. 1813,
ophøjet i Grevestanden 1839, d. 1888). Fru D.,
der stedse førte et stille, tilbageholdent Liv,
var meget godgjørende. Hun døde i Kjøbenhavn
23. Dec. 1862.
A. Thorsøe.
Danner, Louise Christine Grevinde, 1815-74,
Frederik VII’s Gemalinde,
Datter af Mægler Gotthelf Ludvig Køppen
og Juliane Caroline Rasmussen (d. 1869), hvis Navn
hun bar, blev født i Kjøbenhavn 21. April
1815. Hendes Moder ægtede Theaterkontrollør, senere
Toldassistent, Johannes Jensen, i hvis Hus Datteren
tilbragte en Del af sin Ungdom. Louise R. optoges
som Elev i det kgl. Theaters Balletkorps, fik Løn
fra 1830 og blev ved kgl. Resolution af Avg. 1835
ansat som Figurantinde. Efter Ansøgning blev hun
i Avg. 1841 midlertidig fritagen for Tjeneste, og
da der i Sommeren 1842 foretoges en Reduktion af
Personalet, blev hun ved kgl. Resolution afskediget
med Pension. Hun etablerede sig derefter som
Modehandlerinde i Hovedstaden.
I Slutningen af Trediverne havde L. R. stiftet
Bekjendtskab med Prins Frederik, der den Gang levede
i et Slags Forvisning i Fredericia. Mellem Prinsen
og hende opstod et intimt Forhold, der fortsattes
gjennem Fyrrerne. Efter at Prinsen 1848 havde besteget
Tronen som Kong Frederik VII, tænkte han paa at
ægte hende. I Marts 1849, da Kongen stod i Færd
med at rejse til Hæren, tilkjendegav han officielt
Ministerpræsidenten Grev Moltke, at det var hans
Agt at lade sig vie til L. R., men det lykkedes
Ministeriet at forhindre dette Skridt. Det henviste
i en Indstilling til de forestaaende Underhandlinger
om Arvefølgen og erklærede, at hele dette Spørgsmaal
vilde være foregrebet, hvis Kongen for al Verden gav
Afkald paa et fornyet standsmæssigt Ægteskab og afskar
Muligheden af at skjænke Landet en Tronarving. Kongen
opgav denne Gang sit Forsæt, men det følgende Aar, da
den store Folkeyndest, Junigrundlovens Stadfæstelse
havde skaffet ham, yderligere forøgedes ved den
Glans, der fra Hærens sejrrige Felttog faldt tilbage
paa ham som Kronens Bærer, dristede han sig til at
virkeliggjøre sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
