- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
183

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danneskjold-Laurwigen, Christian Conrad Greve, 1723-83, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udnævntes D.-L. til militær Assessor i Admiralitets-
og General-Krigskommissariatskollegiet og 1761 til
Deputeret i samme Kollegium; 1749 blev han Marinens
Generaladjudant, hvilken Bestilling han beholdt under
hele Frederik V’s Regering. Foruden disse Bestillinger
hædredes han desuden 1743 med Titelen af Kammerherre,
1747 dekoreredes han med Danebrogsordenen,
1758 med Enkedronningens Orden, 1764 erholdt
han Rang med Gehejmeraader og 1769 Elefantordenen.
Af større Kommandoer har D.-L. haft følgende:
1748 var han Chef for en Eskadre paa 4
Fregatter i Nordsøen; 1762 under den bevæbnede
Nevtralitet førte han en Eskadre paa 6 Linjeskibe
og 2 Fregatter, med hvilke der overførtes 2700
Mand Tropper til Slesvig; 2 Aar senere var han
endelig øverstkommanderende for en Øvelseseskadre af
Smaafartøjer paa Kjøbenhavns Red.

I Aaret 1760 oprettedes det første Privattheater
i Hovedstaden, væsentlig paa Foranledning af
D.-L. En Skuespillerinde, Jomfru Mette Marie Rose,
blev herved bekjendt med Greven, hvis udsvævende
Tilbøjeligheder førte ham til i Marts 1765 at forsøge
et Bortførelsesattentat mod hende. Hendes Fader tog
imidlertid Sagen saa alvorlig, at den til sidst
kom Kongen for Øre. D.-L. faldt i Unaade og fik
Befaling til ufortøvet at begive sig til sine Godser i
Norge. Her forblev han indtil 1766 efter flere Gange
forgjæves at have bønfaldet Kongen om Tilgivelse;
først paa hans foran nævnte mægtige Slægtnings,
Grev F. Danneskjold-Samsøes, Forbøn lykkedes det ham
at erholde Kongens Naade igjen, hvorefter han ilede
tilbage til Hovedstaden efterladende sig et alt andet
end godt Eftermæle i Norge, hvis Befolkning han paa
Grund af sit usædelige Levned og sine lidet hæderlige
Pengeforhold havde opirret i høj Grad (jvfr. I,
162 f.).

I Danmark havde F. Danneskjold-Samsøe med Titel
af Overintendant imidlertid med megen Dygtighed,
men tillige med Stræng Myndighed bestyret Marinens
Anliggender. Paa Grund af sidstnævnte Egenskab havde
han erhvervet sig en Del Uvenner, der tragtede efter
at styrte ham. Uagtet det just ikke er bevist, synes
dog meget at tyde paa, at D.-L. ved at slutte sig til
disse væsentlig har bidraget til, at hans tidligere
Forsvarer og trofaste Støtte blev fjærnet fra
Bestyrelsen, hvilket skete i Okt. 1767. D.-L. overtog
hans Embede, først med Titel af Overkrigssekretær
og Deputeret i General-Krigskommissariatet, senere
(14. Juni 1769) som Intendant over Søetaten, alt til
liden Baade for Marinen, der herved kom i Hænderne
paa en daarlig og upaalidelig Administrator. Følgerne
viste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free