- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
188

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danneskjold-Samsøe, Christian Conrad Sophus Greve, 1800-86, Gehejmeraad - Danneskjold-Samsøe, Christian Frederik Greve, f. 1838, Politiker og Landmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Grevskabet Samsø, tog Aaret efter sin Afsked som
Overskjænk og udnævntes til Ridder af Elefanten. Efter
sin Moder (d. 1843) havde D.-S. arvet Holmegaard med
dertil hørende Glasværk, hvis Drift han udvidede og
ledede med megen Dygtighed. Som Lensgreve blev han
tillige Overdirektør for Gisselfeld Jomfrukloster,
hvilket han snart efter udvidede, og desuden gjorde
han sig fortjent ved Oprettelsen af Gisselfeld
Livrentefond (1873); af egne Midler stiftede han et
Legat (100000 Kr.) for studerende. Faa sine Godser
imødekom han Tidens Fordringer ved Salg til Arvefæste
paa en for Bønderne særdeles gunstig Maade. Mod
sine undergivne var han human, ligesom han i det
hele var velvillig og godgjørende. Hans smukke,
livlige og ridderlige Personlighed passede til en
grand Seigneur af den gamle Skole. Død 4. April
1886. – D.-S. ægtede 1833 en engelsk Dame, Lady
Elisabeth Bruce, f. 1807 d. 1848. Gift 2. 1850 med
Anna Lovise Amalie v. Zytphen, f. 1818, Datter af
Generalmajor Ernst Frederik v. Z. og Hofdame hos
Dronning Caroline Amalie.

Illustr. Tid. XXVII, Nr. 28.

G. L. Wad.


Danneskjold-Samsøe, Christian Frederik Greve,
f. 1838, Politiker og Landmand. C. F. D.-S. er en
Søn af ovfr. nævnte Chr. Conr. Soph. Greve D.-S. (d.
1886) og er født 29. April 1838 i København. Første Gang, han
henledede Offentlighedens Opmærksomhed paa sig,
var i 1877, da han over for den engelske Regering
og den engelske Parlamentskommission med Dygtighed
og Takt varetog Danmarks Interesser i det for
Landbruget vitale Spørgsmaal: Indførselen af levende
Kreaturer fra Danmark til England. Paa Grundlag
af det Navn som Landbrugets Talsmand, han herved
havde erhvervet sig, valgtes han i 1881 til Medlem
af det kgl. Landhusholdningsselskabs Præsidium,
og denne Stilling gjorde det atter naturligt,
at han ved den nordiske Industri-, Landbrugs-
og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888 overtog den
af de 3 Vicepræsidentposter, som repræsenterede
den mellemste af de nævnte 3 Udstillingsgrene. Som
fremtrædende Landmand blev han ligeledes udnævnt til
Medlem af det i 1886 oprettede Jærnbaneraad. I 1887
valgtes D.-S. til 8. Landstingsmand for 2. Kreds. I
1886 succederede han i Besiddelsen af Grevskabet
Samsø og overtog samtidig Posten som Overdirektør for
Gisselfeld Kloster. Han ægtede i 1867 Emilie Henriette
Dagmar Komtesse Krag-Juel-Vind-Frijs (f. 1848), Datter
af C. E. Greve K.-J.-V.-F. til Frijsenborg. Han er
Hofjægermester og dekoreret med Danebrogsordenens
Kommandørkors (siden 1888).

M. P. Friis.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Sep 27 02:32:16 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/4/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free