- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
201

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dass, Benjamin, 1706-75, Skolemand og Lærd

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved Universitetet, hedder det, mere af D.s
Dimittender end af andre. Fra mange af hans Elever
er der opbevaret Udtalelser om den Taknemmelighed,
de nærede mod denne strænge, men varmtfølende Lærer,
som vakte deres Æresfølelse, skabte Lysten hos dem
til Studeringer og understøttede dem, naar de vare
trængende. Alle ere enige om, at han efterlod Skolen
i en blomstrende Tilstand. Med sin overordnede, den
myndige Biskop Eiler Hagerup, var D. fra første Færd
af kommen paa en spændt Fod. Biskoppen havde faaet
ansat som Konrektor sin egen 18aarige og for en saadan
Stilling aldeles uskikkede Søn, og for øvrigt søgte
han ved enhver Lejlighed at gjøre sig gjældende paa
en for Rektoren krænkende Maade; da denne heller ikke
vilde give Slip paa den ham tilkommende Myndighed,
kom det gjentagne Gange endog i Disciplenes Paahør
til uhyggelige Optrin. Ogsaa med Nannestad, Biskop
fra 1748, fandt der Rivninger Sted. Efterhaanden
blev D. træt af Skolelivets Besværligheder, og da
han som ugift kunde nøje sig med en ringere Indtægt,
besluttede han at fratræde. Det lykkedes ham at faa
sin kjæreste Elev, Gerhard Schøning, udnævnt til sin
Eftermand 15. Jan. 1751, mod at denne afstod ham en
liden Del af Embedets Indtægter som Pension.

Som Rektor havde D. efterhaanden lagt sig til et
anseligt Bibliothek, ligesom han var ivrig Samler
af Mønter, Medailler og Kobberstik. Ogsaa til
videnskabelige Sysler havde han faaet Tid og havde
bl. a. ikke ringe Del i den Oversættelse af det nye
Testamente, der udarbejdedes under Grams Avspicier,
og hvoraf den første Prøve udkom 1742. Efter sin
Afsked ofrede han sig helt for Videnskaberne. Endnu
blev han et Par Aar boende i Throndhjem og sluttede
i denne Tid et varmt Venskab med Suhm, som samtidig
med Schøning havde bosat sig i denne By. I 1753
flyttede han til Kjøbenhavn, hvor han tilbragte 16
Aar i litterært Otium og under fortrolig Omgang med
Langebek, Luxdorph, Hjelmstjerne og andre samtidige
lærde. Han var Medarbejder i de 1756 og 1757 udkomne
«Efterretninger om nye Bøger og lærde Sager». Han
arbejdede paa Biografier af sine Velgjørere v. Westen
og Gram og af den fortjente throndhjemske Biskop
Erik Bredal; men, blottet for litterær Ærgjerrighed,
som han var, fik han intet udgivet; hans Forarbejder
ere imidlertid komne senere Forfattere til gode. En
stor Del af hans Tid optoges med at yde Vennerne i
Throndhjem, Suhm og Schøning, litterær Hjælp: han
skaffede dem Afskrifter fra Hovedstadens Arkiver,
Excerpter af Bøger, modtog og gjennemgik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:22 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/4/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free