Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dass, Peter (Petter), 1647-1708, Præst og Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Derimod kan Forfatteren ingenlunde siges i de
enkelte Udtryk at have lagt an paa at skrive
populært. Vistnok findes her, fordi Æmnet førte det
med sig, en Mængde norske Betegnelser, som tidligere,
ikke vare fremkomne i Skriftsproget; men ved Siden
deraf vrimler der af franske og tyske Ord, ligesom den
romersk-græske Gudeverden stadig optræder indgribende
i Nordlændingens Livsforhold. Den enfoldige Læser
lod sig ikke forstyrre af Saadanne Enkeltheder.
Af D.s religiøse Digtninger er hans Katekismus-Sange
(«Dr. Mort. Luthers lille Katekismus, forfattet i
bekvemme Sange under føjelige Melodier») saa vel
i Omfang som i indre Værd den betydeligste. Dette
Arbejde havde han færdigt 1698, da det undergaves
hans Biskops Censur. Han har dediceret Bogen til sin
Fætter Dr. Peter Jespersen og sine mange Slægtninger
paa Helgeland. I Dedikationen beder han P. Jespersen
tage sig af Bogens Trykning, hvilket denne vistnok
ogsaa har gjort, thi den første Udgave udkom 1714,
nogle Maaneder før P. Jespersens Død. Digteren
har villet, at «de unge skulde lære sin Katekismus
syngende»; han har derfor ved alle Sangene givet
Anvisning paa kjendte Melodier, hvoraf mange ere
laante fra verdslige Viser. I intet af sine øvrige
Skrifter lægger D. en saadan Færdighed i Versets
Behandling for Dagen, ingensteds er hans Foredrag
varmere og mere indtrængende. Endnu kan man læse det
ene efter det andet af disse lange Digte uden at
trættes. Af Katekismus-Sangene har Landstad gjort
et forholdsvis rigeligt Udvalg i sin Salmebog og
derved ladet D. for første Gang komme til Orde
i den norske Kirkesang. – Ikke mindre Yndest
og Udbredelse blandt Almuen vandt D.s «Aandelige
Tidsfordriv eller bibelske Visebog». Den indeholder
en Samling af Fortællinger fra det gamle Testamente,
som Digteren har gjenfortalt paa Vers. Særlig
tiltalende har Almuen fundet Sangen om Jephtas
Løfte («Det hændte sig Jephta, den Gileads Mand»),
som blev sungen overalt i Landet. – D.s «Evangelier
sangvis forfattede» udgaves sammen med Svogeren Steen
Wirthmands Sange over Epistlerne. Skjønt unægtelig af
noget ringere Værd end hans øvrige gudelige Digtning
har dog ogsaa Evangelie-Sangene kunnet glæde sig ved
meget stor Udbredelse. – Dette gjælder ikke om de
bibelhistoriske «Digte om Ruth, Esther og Judith»,
der allerede snart efter sin første Udgivelse (1723)
synes at være saa godt som glemte. Og dog røbe ogsaa
disse Digte, for at bruge Welhavens Udtryk om dem,
«et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
