- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
207

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dass, Peter (Petter), 1647-1708, Præst og Digter - Dassow, Theodor, 1648-1721, Superintendent, Orientalist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Digteranlæg eller, om man vil, en ubevidst Kunst, som i
gunstigere Tider og Forhold kunde have naaet den
højeste Udvikling».

Uagtet D.s større Skrifter alle vare fuldt færdige
til Trykken, endog med Fortaler og Tilegnelser, fra
hans Haand, udkom intet af dem og sandsynligvis heller
ingen af hans mindre Digte, medens han levede. Dog var
hans Digtning allerede spredt viden om i hans levende
Live. Biskop Krog i Throndhjem sang ved hans Død:
«Den norske Maro, Dass, er død, hvis Digtergejst som
Honning flød ud af Parnassi Top». Udbredelsen af hans
Værker skete en Tid lang gjennem Afskrifter, hvoraf
der endnu haves mange bevaret, af «Nordlands Trompet»
f. Ex. ikke mindre end 12. Da de først vare udkomne
i Trykken, fulgte af de fleste Oplag paa Oplag. De
optryktes (ofte slet nok) som herreløst Gods af
Bogtrykkere, ikke alene i Kjøbenhavn og Christiania,
men ogsaa i Aalborg og i alle de norske Byer, som
havde et Trykkeri. Af de omfangsrige Katekismus-Sange
haves Rede paa 25 fuldstændige Udgaver, hvorhos
flere Sange af denne Bog tryktes særskilt og udkom
som anonyme Gadeviser. Der er ingen Tvivl om, at D.s
Digte gjennem hele det 18. Aarhundrede og den første
Halvdel af det følgende have været den norske Almues
Yndlingslæsning. Fra Nordkap til Lindesnæs, fra Havet
til de inderste Bygder har han været kjendt som ingen
anden norsk Digter. Allermest har han naturligvis
været skattet i Nordland, hvor man sammenfattede
hans Forfatterskab under Navnet «Hr. Petter-Digt»,
og hvor han lige til vor Tid har fundet talrige
Efterlignere. Blandt de højere Klasser bleve derimod
D.s Skrifter lidet paaagtede. Det stadfæstede sig,
som A. C. Dass siger i sin Udgave af «Nordlands
Trompet», at denne Poet «levede før den polerede
Alder». Han fjærnede sig alt for langt fra, hvad man
i det 18. Aarhundrede betragtede som mønstergyldig
Poesi, til at hans jævne og ukunstlede Vers kunde
finde Naade. Det er egentlig først i vore Dage, at
denne Digter har faaet den ham tilkommende Plads i
vor Litteraturs Historie. Hans «Samlede Skrifter»,
udgivne af A. E. Erichsen, udkom i 3 Bind 1874-77.

A. C. Dass’ Fortale til «Nordlands Trompet», Kbh. 1763.
J. S.Welhaven, Saml. Skrifter VI, 109 ff.
P. Dass’s Saml. Skrifter, udg. af A. E. Eriksen, I, S. III ff.

A. E. Erichsen.


Dassow, Theodor, 1648-1721, Superintendent,
Orientalist, var født i Hamborg, hvor hans
Fader, Johan D., var Præst; Moderen hed Gertrud
Uppendorf. Allerede under sin Skolegang begyndte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:53:12 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/4/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free