Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - David, Christian Georg Nathan, 1793-1874, Politiker, Nationaløkonom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Borgerrepræsentant (fra 1841-48 Raadmand) og samme Aar
en af Hovedstadens Stænderdeputerede. Han optraadte
ogsaa i Roskilde med Krav paa borgerlig Frihed og
konstitutionel Forfatning. Men hans Liberalisme
blev efterhaanden ikke saa lidt afdæmpet, og
det bragte ham i et skjævt Forhold til tidligere
Meningsfæller, at han i 1845 af Christian VIII’s egen
Haand modtog Ridderkorset, som ikke let skjænkedes
nogen Oppositionsmand. Da Orla Lehmann 21. Juli 1846
indbragte i Stænderforsamlingen sit Forslag om en
fælles konstitutionel Forsamling for Kongeriget og
Slesvig og derved for første Gang klart opstillede
det national-liberale Program, optraadte D. som
en lidenskabelig Modstander og erklærede Tanken
for «umoden, uklar og fremfor alt gjennemgaaende
uhensigtsmæssig». Var dette nu et Omslag fra D.s
Side, en Svigten af hans tidligere Optræden? Der
kan herpaa svares baade et Ja og et Nej. D. var
liberal, men med stærke Begrænsninger, og national
i dette Ords Partibetydning hverken var eller blev
han nogen Sinde. Det Program, som han tidlig havde
opstillet, gik ud paa et konstitutionelt Monarki,
hvori det monarkiske Element var det overvejende,
men med Garantier imod Magtens Misbrug; han holdt
paa Slesvigs Selvstændighed, Holstens Bevarelse og
et begrænset Fællesskab imellem alle Monarkiets
Dele. Man kan ikke sige, at han svigtede dette
Program, han blev det tro ogsaa paa et langt
senere Stadium. Men paa den anden Side lader det
sig ikke nægte, at han i disse Aar forandrede Front
og vendte sine skarpe Angreb imod den Opposition,
til hvilken han selv havde hørt, medens han blev
blød og hensynsfuld lige over for Kongemagten og det
bestaaende Regeringssystem. Christian VIII’s vindende
Personlighed, der dannede en saa stærk Modsætning
til Frederik VI’s stive Utilgængelighed for nyere
Ideer, har vistnok udøvet sin Indflydelse paa D. og
givet ham Illusioner om et intelligent Kongedømme med
konstitutionelt Tilsnit. Den offentlige Mening, der
havde været vant til at se ham i Spidsen, var i alt
Fald under Forholdenes Udvikling kommen forud for ham
og saa nu tilbage paa ham som en reaktionær, ja som
en Renegat. Samtidig med D. undergik Algreen-Ussing,
der ogsaa en Gang havde været i de liberales forreste
Række, en tilsvarende Evolution; den enes Ridderkors
og den andens folkelige Guldpokal vare i hine Aar
stadig Gjenstand for «Korsarens» Vittigheder og
Karrikaturer. Ved Stændervalget i 1846 blev D. vraget
i Kjøbenhavn (han blev kun 5. Suppleant), og da han i
Efteraaret 1848 stillede sig til den grundlovgivende
Rigsforsamling i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
