Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - David, Christian Georg Nathan, 1793-1874, Politiker, Nationaløkonom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kjøbenhavns daværende 8. Kreds, faldt han for Tømmermester
H. H. Kayser. Han blev dog faa Dage efter kongevalgt
Medlem og fik ogsaa Sæde i Grundlovsudvalget. Han
optraadte her – og det var til visse ingen
Afvigelse fra hans tidligere Udtalelser – som en
afgjort Modstander af den almindelige Valgret;
han fordrede en rundelig Valgretscensus og særlige
Valg for Kjøbstæderne, ligesom han holdt paa et
Tokammersystem med virkelig Forskjel paa de 2
Afdelinger; i Forening med Ussing stillede han et
Forslag i denne Retning. Det var ingen Inkonsekvens,
at han, da dette ikke kunde sættes igjennem,
sluttede sig til Andræs Etkammer-Forslag, der dog
bød nogle af de Garantier, som han forlangte. Han
var en af de faa, som stemte imod Grundloven ved den
endelige Afstemning. At der imidlertid var foregaaet
et Omslag i den offentlige Mening i Hovedstaden,
synes at fremgaa af, at han desuagtet i Dec. 1849
valgtes til Folketingsmand i Kjøbenhavns 5. Kreds
imod Sadelmager Christensen. Han udtalte sig ved
denne Lejlighed med Eftertryk imod enhver, politisk
eller administrativ, Deling af Slesvig, som kun vilde
blive en å Conto Betaling paa Slesvig-Holsteinismens
Fordringer; ligesom før holdt han paa en virkelig
Selvstændighed, ikke blot et Skin, for Slesvig og
Holstens Bevarelse med fælles Finanser, Armé, Flaade,
udenrigsk Repræsentation og «til evig Tid fælles
Konge». Det var med andre Ord Helstatspolitikken,
han her uforbeholdent proklamerede mere end 2 Aar
før Kundgjøreisen af 28. Jan. 1852.
D. var i den forløbne Tid atter traadt i Statens
Tjeneste. I Begyndelsen af Fyrrerne nedsattes en
Kommission til Undersøgelse af Fængselsvæsenet, og
han var Medlem af denne; efter en Rejse i Udlandet
blev han i 1845 Medlem af Direktionen for Tugt-,
Rasp- og Forbedringshuset og i Dec. 1848 Overinspektør
for Fængselsvæsenet. Under hans 10aarige Ledelse
gjennemførtes Cellesystemet, og byggedes de store
Fængsler i Horsens og ved Vridsløselille, det sidste
med en betydelig Overskridelse af Byggesummen, som
foranledigede en parlamentarisk Undersøgelse. Fra
1848 holdt han atter statsøkonomiske Forelæsninger
ved Universitetet, i 1854 blev han Chef for det
statistiske Bureau (indtil 1873), og i Dec- 1858
valgtes han til en af Nationalbankens Direktører. Lige
fra 1846, da Roskildebanen aabnedes, havde han Sæde
i det sjællandske Jærnbaneselskabs Kontrolkomité.
Fra 1851-54 deltog D. ikke i det parlamentariske
Liv. I det sidstnævnte Aar modtog han en Plads i det
ved Forordningen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
