Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - David, Christian Georg Nathan, 1793-1874, Politiker, Nationaløkonom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Helstatsmændene til sidst til den Udvej at forhindre en gyldig
Afstemning ved ikke at stemme eller ved at forlade
Salen (nogle ved at gaa op paa Tilhørerpladsen),
og de 34 Ja, som afgaves imod 3 Nej, vare ikke
tilstrækkelige til at tilvejebringe det Qvorum af 41,
som var blevet staaende i Forfatningens §37, ogsaa
efter Holstenernes Forsvinden. Det bør dog nævnes,
at D. i denne Optræden ikke alene havde Følgeskab
af Bluhme, Haagen, Heltzen og Ussing, men ogsaa af
Tillisch, Frijs-Frijsenborg, Holstein-Holsteinborg
og Tscherning. D. var blandt dem, som ivrig bekæmpede
det Forfatningsudkast for Kongeriget og Slesvig, som
efter Frederik VII’s Død stadfæstedes 18. Nov. 1863,
men i disse Debatter var dog Bluhme Helstatsmændenes
egentlige Fører. I de fortrolige Forhandlinger, som
i Juleugen s. A. fandt Sted paa Amalienborg imellem
Notabler fra forskjellig Side, deltog ogsaa D., men
hverken han eller nogen af hans Meningsfæller troede
paa hint Tidspunkt at kunne overtage Ansvaret for
Statens Styrelse, som kort efter gled over i Monrads
Hænder. Først da Erobringen af Als gjorde Maalet
fuldt og i Juli 1864 fremkaldte Monrads Fald, traadte
Helstatsmændene til, og i det under Bluhmes Forsæde
dannede Ministerium overtog D. Finansportefeuillen.
Denne Regering, som fik det sørgelige Hverv at slutte
Freden med de 2 tyske Stormagter, begyndte sit
Liv med temmelig udpræget reaktionære Tendenser,
der fandt Gjenklang og Støtte hos en Reaktion
i selve Landets offentlige Mening efter de bitre
Nederlag og Skuffelser; det var «Avgustforeningens»
Periode. Men efterhaanden som man kom nærmere
ind paa den vanskelige Opgave at retablere en
normal Forfatning for Kongeriget alene, skiftede
Ministeriet til en vis Grad Karakter, og efter
Heltzens Udtrædelse af Ministeriet søgte det snarest
Støtte imod Bondevennernes vidtgaaende Fordringer
hos det national-liberale Centrum. Under de stærkt
bevægede Forfatningsforhandlinger var D. Ministeriets
egentlige Ordfører. Han var den Gang over de 70,
og hverken hans Røst eller hans legemlige Kræfter
slog altid til, men han udfoldede i Debatten en
Slagfærdighed og en Skarpsindighed, som ikke kunde
andet end vække Beundring. Han havde selv i sin bedste
Tid som Taler været bitter, snerrende, irritabel,
noget tilbøjelig til at falde hen i det pathetiske
og salvelsesfulde, men hans altid vel gjennemtænkte
og forberedte Foredrag gjorde trods dette og trods
hans skrattende Stemme altid stærkt Indtryk og bleve
hørte med stor Opmærksomhed. Som Parlamentariker har
han næppe nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
