- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
241

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Deichmann, Jacob, 1788-1853, Boghandler - Delcomyn, Ernst Adolph, f. 1828, Handelsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hvad D. saaledes udrettede, udrettede han paa
en ejendommelig tyst Maade, og karakteristisk for
hans afgjorte Ulyst til at træde frem er det, at
han akkurat var Formand for Boghandlerforeningen,
da den stiftedes, men ingen Sinde senere. Noget
lignende viser sig i de forskjellige, baade litterære
og velgjørende, Selskaber, af hvis Bestyrelser
han efterhaanden blev Medlem, ligesom i Roskilde
Stænderforsamling. Som 3. Suppleant for Kjøbenhavn fik
han Sæde i den 1838 og 1840. Han gjorde praktisk Nytte
her, en Tid som en af Stændertidendens Redaktører,
men til at tale dristede han sig ikke. Han nød
og beundrede ethvert godt Foredrag og navnlig
A. S. Ørsteds. D. var en konservativ Natur, og
Tidens Udvikling henimod 1848 var ikke efter hans
Sind. Han ønskede efterhaanden mere og mere at trække
sig tilbage til et stille, granskende Liv. Da hans
Ægteskab var barnløst, overdrog han 1846 sin Discipel
F. Hegel først det Gyldendalske Sortiment og derpaa
i 1850 ogsaa Forlaget, og nu fordybede han sig i
sproglige, historiske og mathematiske Studier. Efter
nogen Tids Svagelighed døde han 23. Avg. 1853 paa sit
Landsted i Lyngby. Allerede som Boghandler havde han
faaet Titelen Kancelliraad. – Hans Hustru overlevede
ham til 1. Febr. 1877.

Til Kancelliraad J. Deichmanns Minde, 1853.
C. Nyrop, Den danske Boghandels Hist. II.

C. Nyrop.


Delcomyn, Ernst Adolph, f. 1828, Handelsmand.
D., som er en Søn af Bøssemager Carl Henr. D. i Odense og
Johanne Dorothea f. Volkens fra Heide, fødtes i Odense
2. Jan. 1828 og kom som 16aarig til Handelen. 1849
fik han Ansættelse hos H. Pontoppidan i Hamborg og
efter nogen Tids Forløb hos dennes Kompagnon Regnar
Westenholz i London. I 4 Aar var han knyttet til
denne Forretning, men da Chefen forlod England,
begyndte han i Maj 1854 en selvstændig Virksomhed,
i det han sammen med sin Broder grundlagde det endnu
bestaaende Firma: Fr. & A. Delcomyn, London. Dettes
Forretning var baseret paa Salg af Landbrugsprodukter
fra Danmark og de skandinaviske Lande, og Firmaet
har taget fremragende Del i Bestræbelserne for at
udvide og befæste den direkte Forbindelse mellem
disse Lande og England og fremme det for den hjemlige
Produktion fordelagtige Frit-om-Bord-Salg, hvorved
Varen er afhændet før Afskibningen, i Modsætning til
det tidligere eneherskende Konsignationssystem.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free