Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Detharding, Georg, 1671-1747, Læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vandt en ikke ringe Anerkjendelse, navnlig som
anatomisk Docent, og for øvrigt var en overordentlig
frugtbar og utrættelig Forfatter af akademiske
Programmer og Disputationer. Universitetets Rektorat
beklædte han 4 Gange. 1714 blev han optaget i
det kejserlig Leopoldinske Akademi under Navnet
«Andronicus».
Ved den kjøbenhavnske Professor Frankenaus Død
1732 modtog D. i en Alder af 62 Aar en Kaldelse
som hans Efterfølger i det medicinske Fakultet og
blev derefter Gjenstand for de sædvanlige officielle
Udmærkelser i Danmark. Allerede 1734 valgtes han til
Universitetsrektor, 1743 blev han virkelig Justitsraad
og Medlem af det danske Videnskabernes Selskab. Men
nogen egentlig Anerkjendelse eller Paaskjønnelse
fandt han ikke her til Lands i kompetente Kredse, og
fra national Side kunde man heller ikke paa Forhaand
nære særlig Sympathi for den indkaldte Tysker. Gram
siger haanlig i et Brev til Grev Chr. Rantzau, at «D.,
som vi fik fra Rostock, var en stor Mand der ude,
men sandelig intet Miraculum her», og gjør sig lystig
over hans akademiske og litterære Præstationer. Og
2 Aar efter sin Ankomst her til, paa en Tid, hvor
han beklædte Rektorværdigheden, blev han under
en Disputation, hvor han førte Forsædet, paa det
groveste forhaanet af en ung Opponent ex auditorio,
en i øvrigt begavet og velanskreven Student Frands
Mygind, der netop stod i særlig nært Forhold til
Gram. Mygind relegeredes som Følge af sin uartige
Optræden (og gjorde derefter glimrende Karriere
i Udlandet), men D. formaaede efter Entomologen
Professor J. C. Fabricius’ Vidnesbyrd aldrig ret at
hæve sig efter den lidte Forsmædelse. Riegels kalder
D. en «Bogpjaltelæge, der aldeles ikke gavnede enten
Videnskaberne eller deres Dyrkere».
Paa god Vilje fra D.s Side synes det dog ikke at
have skortet, og hans ringe Virkeevne har vel til
Dels i det mindste været en Følge af hans allerede
fremrykkede Alder i Forbindelse med de ugunstige
Forhold for Medicinen ved Kjøbenhavns Universitet
i den daværende Tidsperiode. De til Undervisningen
fornødne Institutter laa endnu ved hans Tiltrædelse
af Embedet i Grus efter Ildebranden 1728. Et lille
Anatomikammer lykkedes det først 1740 at faa indrettet
i Studiegaarden, og dette skete netop ved D.s
usvækkede Interesse for Anatomien og oven i Kjøbet kun
ved pekuniært Tilskud fra ham selv, hvilket dog senere
blev ham tilbagebetalt. De anatomiske Forelæsninger og
Demonstrationer heri overtoges imidlertid efterhaanden
af B. Buchwald. Som en ny Disciplin indførte D.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
