Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Diede, Wilhelm Christopher, 1732-1807, Diplomat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
afløst Osten som Udenrigsminister, i forholdsmæssig
kort Tid at bringe Forholdet mellem de to Regeringer
tilbage til det normale, og dette skyldtes væsentlig
D.s personlige Anseelse og taktfulde Optræden, om
end de to Hoffer endnu for lang Tid vedbleve at være
adskilte ved Erindringen om Katastrofen 17. Jan.
D.s altid svage Helbred havde lidt stærkt under disse
Begivenheder, saa meget mere som han paa samme Tid
trykkedes af huslige og økonomiske Bekymringer. Stedse
hyppigere saa han sig nødt til at begjære Orlov
for at gjennemgaa Kure i Spaa eller for at ordne
private Anliggender i Tyskland, og til sidst maatte
han, hvor nødig han end gjorde det – endnu i 1776
havde han ladet sig naturalisere som dansk –,
beslutte sig til helt at trække sig tilbage fra
Statstjenesten. Han rappelleredes fra Gesandtskabet
i England i Dec. 1776.
De følgende Aar tilbragte han, saa vidt vides,
beskæftiget med Bestyrelsen af de udstrakte Godser
i Hessen og Sachsen, der efterhaanden ved alle hans
Slægtningers Død vare tilfaldne ham. Men da det
tyske Rige 1792 erklærede Frankrig Krig, og Danmark
udsattes for at drages ind deri gjennem Holsten,
blev det af største Vigtighed, at den danske Regering
havde en dygtig Repræsentant ved Rigsforsamlingen
i Regensburg, og Bernstorff formaaede da sin gamle
Ven til at overtage denne Post. Saaledes indtraadte
D. fra Marts 1793 paa ny i aktiv Tjeneste som Gesandt
i Regensburg og beklædte denne Post indtil 1806, da
Rigsforsamlingen ophørte med det tyske Rige. Under
hans Ophold i Regensburg overdroges det ham at gaa som
befuldmægtiget Minister til Fredskongressen i Rastadt
(1797), men paa Grund af sin tiltagende Svagelighed
maatte han afslaa dette Hverv, der da gaves Gesandten
i Berlin, Niels Rosenkrantz.
Et Aar efter, at D. paa ny var udtraadt af
Statstjenesten, døde han i Hannover, 1. Dec. 1807. Han
havde efterhaanden modtaget alle de Tegn paa
Anerkjendelse, som den danske Regering kunde give
ham: allerede 1768 havde han faaet det hvide Baand,
senere var han blevet Gehejmekonferensraad, og 1806
udnævntes han til Elefantridder.
D. havde ingen Søn, og hans Familienavn uddøde med
ham. Af hans to Døtre ægtede den ældste, Charlotte
Ernestine (f. 1773 d. 1847), Christian Ditlev Greve
Rantzau (Ascheberg), der døde 1812 som Overpræsident
i Kiel.
Eggers, Denkwürdigkeiten des Grafen Bernstorff.
Hist. Tidsskr. 4. R. II.
P. Vedel, Den ældre Bernstorffs Ministerium.
P. Vedel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
