Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dinesen, Adolph Wilhelm, 1807-76, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dinesen, Adolph Wilhelm, 1807—76, Officer, fødtes
27. Dec. 1807 paa Kragerupgaard ved Slagelse og
var en Søn af Kammerraad Jens Kraft D., først
Ejer af Gyldenholm, dernæst af Kragerup, og
Ulrica f. Gøring. I 1817 blev han Volontær, 2 Aar
senere Artillerikadet, i 1823 Stykjunker og i 1826
Sekondlieutenant i Artilleriet med Aldersorden fra
1823. Efter at have gjennemgaaet Skolerne berejste han
i 1830 Preussen, Østerrig og Schweits, hvornæst han
i 1833 erholdt Premierlieutenants Karakter, hvilken
Grad han opnaaede i 1836. I 1837 rejste D. til Paris
og deltog derefter som frivillig i Frankrigs Krig i
Algier, saa at han var med ved Constantines Erobring,
hvorfor han erholdt Æreslegionens Ridderkors. Efter
Hjemkomsten i 1839 kjøbte han Katholm og stilledes
å la suite ved Artilleribrigaden, i det han fik
Kapitajns Anciennitet reserveret i 1841. Han virkede
nu navnlig som Landmand, blev i 1842 Medlem af Randers
Amtsraad og karakt. Kapitajn, medens han gjengav sine
Rejseindtryk fra Algier i Skriftet «Abd-el-Kader»
(1840).
I 1847 meldte han sig atter til Tjeneste og blev i
Begyndelsen af 1848 Chef for 5. Batteri, hvilket
med Udmærkelse deltog i Krigen 1848—50. Allerede
ved Bov viste D. sig som en dygtig Artilleriofficer,
i det han bragte Fjendens godt dækkede Kanoner til
Tavshed; senere deltog han i Slaget ved Slesvig, i
Kampen ved Ullernp, i Slaget ved Isted og i Kampen
ved Mysunde 1850. I denne sidste bidrog D. ved en
udmærket Anvendelse af sit Artilleri imod Fjendens
store Overmagt til et for os heldigt Udfald af
Fægtningen. D. tog i 1852 Afsked fra Krigstjenesten,
udnævntes da til Major og trak sig tilbage til
Katholm, sorn han satte i fortrinlig Stand, medens
han i 1854 valgtes som Folketingsmand for Randers;
desuden stillede han sig i Spidsen for de 40 jyske
Godsejeres Fæsteafløsningsprotest. End videre deltog
han med Iver i den almindelige Debat om Landets
Befæstningsvæsen og udgav i 1854 Piecen: «Kjøbenhavns
Betydning i den danske Stats Forsvarssystem)). Han
udnævntes til Kammerherre i 1858.
Da man i de ledende militære Kredse begyndte at
tillægge Danevirkestillingen, som i 1850 havde været
os til stor Nytte, en overdreven Betydning, udtalte
han sig fra 1861 i en stor Mængde Bladartikler
og forskjellige Piecer («Monarkiet—Ejderstaten»,
«Skandinavismen», «Danmarks Forsvar») imod
Danevirkes Befæstning, som han kaldte «et politisk
Skjærmbræt». Hans Raab formaaede dog ikke at trænge
igjennem, hvilket dog ikke forhindrede ham i,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
