- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
282

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dithmer, Hans Henrik, 1780-1848, Teglværksejer - Ditlev (rettere Thetlev), -1157, Son af Edlar - Ditlevsen, Johan Gottlob, f. 1836, Læge - Ditmer (eller Ditmar), Hinrich, -1677, Maler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1780 d. 4. Sept. 1850), Datter af Lorenz B.,
Forpagter af Kværs Ladegaard i Sundeved.

Selmer, Nekrolog. Saml. II, 56 f.
Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schrift-steller-Lex.
Tidsskr. f. Landøkon. I, 102 f.

C. Nyrop.


Ditlev (rettere Thetlev), –1157, Søn af Edlar,
var en indflydelsesrig tysk Hirdmand hos Svend Grade
og under Blodgildet i Roskilde (9. Avg. 1157)
Hovedmand for Overfaldet paa Kongerne Knud og
Valdemar. Efter Aftale med sin Herre brød han
ind i Hallen med Svends væbnede Mænd. Valdemar
slukkede hurtig Lysene og fór voldsomt mod D., saa
de begge tumlede til Jorden. Medens Valdemar nu,
skjønt saaret, undslap under Forvirringen, sprang
D. op, kløvede Knuds Hoved og nedhuggede tillige
med sine Mænd hans Frænde Constantin. I Slaget paa
Gradehede (23. Okt. 1157) blev D. fangen og trods
ynkelige Bønner lagt paa Pinebænk og radbrækket.

Hans Olrik.


Ditlevsen, Johan Gottlob, f. 1836, Læge.
Han blev født i Kjøbenhavn 22. Maj 1836 sorn en Søn
af Boghandler Niels Christian D. og Juliane Marie
f. Rudelbach, dimitteredes 1854 fra Borgerdydskolen
paa Christianshavn og tog 1862 Lægeexamen. Efter at
have fungeret som Kandidat paa Almindeligt Hospital
praktiserede han fra 1862 i Slagelse, tog i 1872
Doktorgraden ved en histologisk Afhandling, blev 1873
Distriktslæge i Kjøbenhavns Amts nordre Distrikt
(Lyngby) og 1880 Medlem af Sundhedskollegiet. Ved
Universitetet har han foredraget Histologien,
først som Privatdocent, fra 1884 som Docent, og
samtidig har han virket som Forfatter paa denne
Specialvidenskabs ligesom ogsaa paa Hygiejnens
Omraade. Gift med 1. Vilhelmine Rebecca Sophie
Steenbuch (d. 5. Jan. 1884), Datter af Godslæge Hans
Thomas Mathias S., og 2. Emilie Vilhelmine Hvass,
f. Kirstein, Datter af Godsinspektør paa Lindenborg
Grevskab K. og Enke efter Proprietær H.

Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 5. Udg.

Jul. Petersen.


Ditmer (eller Ditmar), Hinrich, –1677, Maler,
vistnok født i Hamborg eller i alt Fald i det holstenske og
maaske af ditmarsisk Æt. Han var en ikke ubetydelig,
mangesidig Kunstner, uddannet i god hollandsk Skole,
og havde derhos efter al Sandsynlighed i sin Ungdom
været i Italien. I Slutningen af Frederik III’s Tid
kom han til Kjøbenhavn, hvor han i en Del Aar fandt
ikke ringe Sysselsættelse, ogsaa for Hoffet. D. var
baade Historiemaler,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:22 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/4/0284.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free