- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
286

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - van Dockum, Carl Edvard, f. 1804, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved de forskjellige Examiner, og hvorfra han
med den Gernerske Flidsmedaille og Æressabelen
udgik som Sekondlieutenant 1821. Efter et Togt til
Vestindien gik van D. i fransk Tjeneste. Her kom han
ved Bistand af sin Faders Venner snart i Virksomhed,
først paa Togt til Sydamerika, senere i Middelhavet,
hvor han 20. Okt. 1827 deltog i Slaget ved Navarino,
efter hvilket han dekoreredes med Ordenen pour le
merite. Fra den kommanderende Admiral Rignys Skib
var han Aaret efter med til Indtagelsen af Fæstningen
Patras, efter hvilken Daad han med Anerkjendelse blev
omtalt i Admiralens Rapport og senere dekoreret med
Æreslegionen; i Slutningen af 1829 vendte han tilbage
til Danmark, hvor han Aaret i Forvejen var avanceret
til Premierlieutenant.

Efter nogle Togter her hjemme fra udnævntes van D. til
Admiralitetsadjudant og fik 1835 Kommandoen over
Frederik VI’s Dampskib «Kiel», ved hvilken Lejlighed
han kom i Forbindelse med flere af Datidens ledende
Personligheder. Saasom Marinens Virksomhed i denne
Periode var grumme ringe, greb han med Glæde en sig
frembydende Lejlighed til anden Virksomhed og gik i
Aaret 1840 til Vestindien som militær Sekretær ved
Generalgouvernementet under General Scholten. Samtidig
blev han Kapitajnlieutenant. Ligesom han alt tidligere
havde godtgjort sine Egenskaber som dygtig Officer
og flink Sømand, saaledes fik han her Lejlighed til
at vise sig som en duelig og taktfuld Underhandler
under en med Øen Portoricos Regering opstaaet Tvist,
hvilken ved hans Bistand bilagdes paa en for begge
Parter tilfredsstillende Maade; da der senere indløb
Klage over Generalgouvernørens Administration, maatte
van D. tage hjem og foredrage Sagen for Kongen. Efter
3 Aars Tjeneste i Kolonierne kom han atter tilbage,
men udsendtes strax efter som Chef for en Orlogsbrig
til Vestindien, hvor han gjorde sig fortjent ved sin
Korttagning af Farvandene østen for Portorico. Næppe
hjemkommen her fra, overtog han i 1846 Posten som Chef
for Søkadetakademiet, i hvilken Stilling han dog kun
forblev i 4 Aar. 1847 fik han Kapitajns Karakter.

Under den første slesvigske Krig førte
van D. 1848 Korvetten «Flora» paa Blokade i
Østersøen, men hjemkaldtes snart efter for som
kongevalgt Medlem at deltage i den grundlovgivende
Rigsforsamling. Forinden Forhandlingerne om Grundloven
vare afsluttede, udsendtes han imidlertid i Foraaret
1849 med Korvetten «Flora» paa ny til Blokade for
Swinemiinde. Vinteren derefter var han Medlem af en
Kommission, som under Forsæde af Generalkrigskommissær

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0288.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free