Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dorothea, 1430-05, Dronning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
intet Krav paa fuld historisk Troværdighed. Derimod
er det sikkert, at hendes tyske Slægtninger ønskede
at se hende gift med Kong Casimir af Polen. Men
D., som fra sin tidlige Ungdom fremtræder som
en ejendommelig energisk, selvsikker og fuldt
udviklet Personlighed, har uden Tvivl forstaaet at
handle paa egen Haand. Hun har utvivlsomt været i
Overensstemmelse med Hertug Adolf af Sønderjylland,
da denne foreslog Grev Christian af Oldenborg til
Danmarks Konge og til hendes Husbond. Trolovelsen
siges at være sket samtidig med Kongevalget 1448,
men Brylluppet fandt først Sted 26. Okt. 1449. D. fik
nu Kalundborg med Samsø til Livgeding i Danmark samt
Romerike i Norge. D.s Ægteskab med Kong Christian var
uden Tvivl lykkeligt. Hun ragede vistnok i Evner og
Karakterfasthed op over sin Husbond, der indrømmede
hende ikke ringe Indflydelse paa Statssagerne. I et
Skrift fra 1524 karakteriseres hun som en Dame, «die
vieler Ehren, grosser Herrschung und Regierung, darzu
vieler Land und Leut, auch grosses Guts begierig»,
og hendes Liv giver rige Bidrag til Stadfæstelsen af
denne Karakteristik.
Hendes Livgeding i Sverige var gaaet tabt ved Karl
Knutssons Tronbestigelse; 1457 havde hun faaet det
tilbage, men mistede det paa ny 1464, og da endelig
Slaget paa Brunkebjærg havde tilintetgjort hendes
Forhaabninger om atter at komme i Besiddelse heraf,
paakaldte hun Pavens Hjælp. Selv drog hun 1475 ned til
Rom, udvirkede en pavelig Bandbulle mod Sten Sture,
og skjønt Bandstraalen ikke gjorde den tilsigtede
Virkning, vedblev hun dog lige til sin Død med
den største Ihærdighed at kæmpe for Retten til sit
Gods. Paa samme Maade optraadte hun lige over for sine
Slægtninger i Tyskland. Efter Faderens Død 1464 gjorde
hun Fordring paa sin Medgift og sin Fædrenearv, og
skjønt hendes Farbrødre, som overtoge de markgrevelige
Besiddelser, imødegik hendes Fordringer med – som
det synes – ret antagelige Grunde, blev hun dog ikke
træt af Aar efter Aar at gjentage sine Fordringer,
paakalde tyske Fyrsters Mægling, ja endog Pavens
og Kejserens Bistand. Men lige saa lidt her som i
Sverige havde hun Held med sig. Desto større var
hendes Indflydelse paa hendes Husbond, af hvem hun
fik Gave paa Gave. 1457 forlenede han hende med
Noraberg i Sverige, 1469 fik hun Abrahamstrup, 1470
Sønderborg Slot, 1472 Nordborg, 1473-74 en stor Del
Gods i Sundeved og Als, som var hjemfalden til Kronen,
og endelig forlenede han hende 1480 og 1481 med begge
Hertugdømmerne for Livstid imod en Pantesum af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
