Print (PDF) - On this page / på denna sida - Dorothea, 1511-71, Dronning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Evner dertil, og det syntes ogsaa en Tid, som det skulde lykkes hende. Skjønt vi kun kjende lidt til hendes Deltagelse i det politiske Liv under Christian III's Regering, stemme alle Beretninger dog overens om, at hun har haft en stor Indflydelse paa sin Husbond. Hende tilskrives saaledes Peder Oxes Fald -- om med rette eller urette, maa endnu staa hen. Saa meget er vist, at hun nærede en levende Uvilje saa vel mod ham som mod Kansleren Johan Friis, og det er karakteristisk, at Aarsagen til hendes Uvilje mod den sidste væsentlig var den, at han havde hindret hendes Optagelse i Rigsraadet efter hendes Ægtefælles Død. Hun vilde regere, og lykkedes det hende end ikke at opnaa Del i Statens Styrelse under Sønnen Frederik II's Regering, saa hævdede hun med al den Energi, hun var i Besiddelse af, sit Herredømme over sine Børn. Hendes Kjærlighed til disse, som selv lige over for Frederik II, der stod saa skarpt imod hende, ofte gav sig Udtryk i varme og hjærtevindende Ord, var parret med en despotisk Myndighed. Hun hævder sit Formynderskab over dem til den yderste Grænse, hun værger sine yngre Børn mod den ældre Broder med noget af et vildt Dyrs instinktmæssige Moderkjærlighed, hun bliver ikke træt af at revse sine Sønner, Frederik og den forfaldne Magnus, med de skarpeste Ord for deres Laster, Tidens sædvanlige Fejl, Drukkenskab og Uterlighed. Hun er formodentlig den, der i lange Aar hindrer sin Søn Frederiks Giftermaal, skjønt hun selv i varme Ord priser Ægteskabets Velsignelse, -- kun vil hun være den, som bestemmer deres Fremtids Lykke. Men denne stærke, lidenskabelige Kvinde, der berømmes for sit stolte, majestætiske Ydre, sit Herredømme over sine Omgivelser, sin for Datiden ejendommelige Passion for Jagten, Heste og Hunde, der ikke bliver træt af ukaldet at give sit Raad med i alle private og offentlige Forhold, hun havde ogsaa sit svage Punkt, hvor hun kunde rammes og blev ramt. Efter Christian III's Død forelskede hun sig i sin 11 Aar yngre Svoger Hertug Hans, hendes Nabo paa Haderslev Slot. Det nære Slægtskab var dog en Hindring, som ikke let kunde overvindes. Allerede 1559 var der Tale om Ægteskab, men Melanchthon og andre tyske Theologer misbilligede det. Hun opgav dog ikke Haabet, men arbejdede hemmelig paa at realisere sin Plan. Da aabenbaredes den ved en Indiskretion fra hendes Hofpræsts Side, og den nu næsten 57aarige Dame saa sig udsat for Haan og Spot fra alle Sider og særlig fra sin Søn Kong Frederiks. Da er det, ligesom hendes Kraft var brudt; hun udsonede sig med Sønnen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
