Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dorph, Anton Laurids Johannes, f. 1831, Maler - Dorph, Niels, 1681-1758, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Drivvaad, tidlig Morgen» (1880, sammesteds) og
Fiskeren, der sejler, i Legemsstørrelse. – D. ægtede
i 1866 sin Kusine Christine Louise Dorph og blev 1871
Medlem af Kunstakademiet.
Weilbach, Konstnerlex.
Ph. Weilbach.
Dorph, Niels, 1681-1758, Biskop,
stammer fra Bonden Niels Haagensen paa Torp i Id. Farfaderen,
Niels Olufsen, Præst i Id, var Broder til Haldens
bekjendte Forsvarer, Peder Olsen Nordmand. Faderen,
Oluf Nielsen, antog Navnet Dorph – rimeligvis
efter Ættegaarden – og døde 1692 som Sognepræst til
Bejtstaden. Moderen, Marthe Karine Nielsdatter, døde
1701. Sønnen er født 4. Dec. 1681, kom 10 Aar gammel i
Throndhjems Latinskole og i Rektor Anders Borchs Hus,
deponerede 1698, fuldendte sine Studier i 2 Aar, drog
saa tilbage til Norge, hvor han 1705 blev Kapellan
i Nannestad hos Sognepræst Jens Mogensen. Efter
at han 1708 havde holdt Prøveprædiken i Trinitatis
Kirke i Kjøbenhavn og «derfor obtineret Inskription
i Seminario», blev han 1709 ansat som Feltpræst ved
Oberst Kruses Dragonregiment og tjente her, til han
1712 blev Sognepræst til Vang paa Hedemarken, hvor
han 1726 blev Provst. Paa sin Rejse i Norge hørte
Christian VI ham prædike 1733 og udnævnte ham derefter
til Sognepræst til Nicolai Kirke i Kjøbenhavn, hvorfra
han 1736 forflyttedes til Frue Kirke som Stiftsprovst
og fik Titel af Konsistorialraad. Han var Medlem af de
Provsteretter, der dømte Peder Holst (1735) og Hans
Mossin (1738) fra Embederne. Den Tale, han derefter
holdt ved Indsættelsen af Mossins Eftermand, Niels
Brorson, blev opfattet som en Advarsel til Menigheden
mod denne, og han maatte snart som Stræng orthodox
Theolog findes uskikket til Samvirken med Mændene af
den pietistiske Retning, der efterhaanden kom til at
indtage Hovedstadens Prædikestole. Han blev derfor
«uden mindste Tanke dertil, uden Længsel derefter
og uden Ansøgning derom» 13. Febr. 1738 udnævnt
til Biskop i Akershus Stift, hvor han med Kraft og
Dygtighed virkede til sin Død, 30. April 1758. Hans
Iver mod Pietister og Herrnhuter blev altid den samme,
fremtraadte stærkt i hans Hyrdebreve og bragte ham
stundum paa Visitatser til en mindre hensynsfuld
Optræden mod yngre Præster, men den gjorde intet
Skaar i hans Nidkjærhed for Skolevæsenets Ordning
og Fattigvæsenets Forbedring. Han var en Kraftens
Mand, og der fortælles, at en Prædiken i 3 Timer ikke
tog paa hans Stemme, og at han paa Visitatser kunde
katekisere 5-6 Timer og saa samme Dag rejse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
