- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
318

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drachardt, Christian Lauritzen, 1709-78, Missionær - Drachmann, Anders Bjørn (kaldet Asbjørn), f. 1860, Filolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

uigjenfødte og uduelige Mennesker. I et Brev til Professor Erik
Pontoppidan (1743) klagede han over, at Egedes Undervisningsmaade
«ej stemmede med Apostlenes gamle Methode, de havde
brugt mod Hedningerne i Rom, Korinth og andensteds», og
samtidig knyttede han sig nøjere til Herrnhuterne. Han bad Zinzendorf
sende sig en Søster fra Herrnhut til Hustru og skriftede for
Herrnhutismens Leder, at, medens han tidligere havde set mest
paa Fromhed og ydre Ærbarhed, længtes han nu kun efter at
forenes med «sin søde Jesum og hans Lemmer og sande Menighed
her i Verden». Zinzendorf sendte Rosina Thiemin til Godthaab,
og hende ægtede D. da 6. Avg. 1745. Derved kom han i endnu
nærmere Forbindelse med Herrnhutismen, og hans Menighed og
Godthaab smeltede mere og mere sammen med den herrnhutiske
Kreds i Ny Herrnhut. Efter sin Hustrus Død (1. Jan. 1751) vendte
D. imidlertid tilbage til Danmark; men efter et kort Ophold der
gik han til Herrnhut, hvor man ønskede hans Medarbejde til
Missionen paa Labrador. Livet i Herrnhut tiltalte D. saa meget, at
han slog sig til Ro der i 14 Aar, i hvilke han, ofte kummerlig
nok, ernærede sig som Maler. Men da Herrnhuterne 1765 paa ny
optoge Missionen paa Labrador, rejste D. der over sammen med
Jyden Jens Haven. Efter nogle Maaneders Forløb vendte han dog
atter tilbage til Evropa og boede i 5 Aar i Fullnec i Yorkshire.
1770 giftede han sig paa ny, og efter et kortere Besøg paa Labrador
1771 tog han fast Bolig blandt Eskimoerne der til sin Død (1778).
Baade i Grønland og paa Labrador mindedes de indfødte længe
«den lille Præst», der med saa stor Nidkjærhed havde forkyndt
dem Evangeliet.

D. Cranz, Hist. von Groenland II (Barby 1768).
H.M.Fenger, Bidrag til H. Egedes og den grønlandske Missions Hist. 1721-60.
A. G. Rudelbach, Christelig Biographie I.
Vita-Protokollen i Sjællands Bispearkiv.

Fr. Nielsen.


Drachmann, Anders Bjørn (kaldet Asbjørn), f. 1860, Filolog.
Han er en Søn af ndfr. nævnte Professor A. G. D. i dennes andet
Ægteskab og fødtes i Kjøbenhavn 27. Febr. 1860. I 1877 blev han
Student fra Metropolitanskolen (m. Udm.), studerede derefter særlig
Græsk og Latin, dels ved Kjøbenhavns Universitet, dels i Tyskland,
og tog 1884 Skoleembedsexamen med Græsk til Hovedfag. 1885
vandt han Accessit for Besvarelsen af Universitetets Prisopgave i
klassisk Filologi; en Del af dette dygtige Arbejde («de manumissione
servorum apud Græcos») er optaget i «Nord. Tidsskr. f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 14:41:59 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/4/0320.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free